Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Enebærodde

Oprindelig forfatter NUHa Seneste forfatter Redaktionen

Enebærodde.

Enebærodde.

Enebærodde, 6 km lang og 20-750 m bred halvø på Nordfyn ved Gabet, der er indsejlingen til Odense Fjord. Odden består i den sydøstlige del af indtil 12 strandvolde; længst mod nordvest, på Drejet, dog kun af en enkelt. På halvøens nordside findes en smal sandstrand. Nær fyret ved indsejlingen til fjorden ligger skanser fra Englænderkrigene.

Enebærodde blev fredet i 1980 som et af de få fynske områder med lynghede og enebærbevoksning. I fredningen indgår desuden strandenge langs den nordvestlige del af Odense Fjord, i alt 296 ha.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Ulrik Hansen: Enebærodde i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=70712