Bøjden er et færgested på Horne Land 10 km vest for Faaborg; 301 indbyggere (2014). Bøjden ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune. Siden 1967 har der herfra været færgeoverfart til Fynshav på Als. Færgeoverfarten drives i dag af Alslinjen. Dengang blev der anlagt en vejdæmning over Bøjden Nor ud til færgelejet. Noret er et rigt, offentligt tilgængeligt fuglereservat med observationshytte.
Faktaboks
- Etymologi
- Stednavnet kendes fra 1588 som Bøggeden, bestemt form af bygd i betydningen 'mindre bebyggelse'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.