Bjørnø, ø 3 km syd for Faaborg; 1,5 km2 og en del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Øen har et kuperet terræn med bakker over 20 m og stejle kystskrænter mod sydvest samt oddesystemer i de nordvestlige og sydøstlige ender. På lækysten mod nordøst ligger den lokale havn og den stjerneudskiftede landsby Bjørnø By.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1200-t. som Byørnø, 'øen med bjørne'.

Indbyggertallet er langsomt faldet fra 75 i 1940 til 34 i 2014, hvoraf de fleste er knyttet til landbruget. Der er færgeforbindelse til Faaborg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig