Lyø

Lyø, ø i Lillebælt 7 km sydvest for Faaborg, hvortil der er færgeforbindelse; 6 km², 98 indb. (2014). Folketallet kulminerede omkring 1920 med ca. 400 indb. Det meste af den frugtbare ø består af et storbakket morænelandskab med to dybe dale i den østlige del. Et marint forland med strandvolde og -søer udgør øens nordlige del.

Centralt på øen ligger Lyø By, der kan fremvise en velbevaret landsbyidyl med særpræget byggeskik: enlængede gårde, der efter udskiftningen i 1805 for de flestes vedkommende forblev i byen. Gårdenes stengærder, levende hegn og gadekærene er bevaret sammen med mange stråtækte bygninger. Der findes en sengotisk kirke i rå kamp og en næsten cirkelrund kirkegård med stendige; tidligere kendes en kirke i bindingsværk. Færgehavnen nord for byen har plads til ca. 100 lystbåde. Øen er landbrugsmæssigt udnyttet med bl.a. animalsk produktion. Nær vestkysten findes den store Klokkesten, der er en overligger på et dyssekammer; navnet skyldes, at stenen frembringer en klokkelignende lyd, når man slår på den.

Lyø er kendt som stedet, hvor Valdemar 2. Sejr og hans 14-årige søn, Valdemar, blev taget til fange natten mellem 6. og 7. maj 1223 af grev Henrik af Schwerin.