Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sprogø

Oprindelige forfattere HKuhl og LiPed Seneste forfatter Redaktionen

Sprogø med Storebæltsbroen.

Sprogø med Storebæltsbroen.

Sprogø, ø midt i Storebælt, tilhører Slagelse Kommune. Den oprindelige ø er en del af en israndslinje fra Langeland til Halsskov og består af flere små enkeltbakker. Terrænet når sit højeste niveau, 24 m.o.h., i Fyrbakken. Bakkerne er delvis omgivet af aflejringer fra Litorinahavet.

Storebæltsforbindelsen er anlagt gennem den nordlige del af den oprindelige ø og har med sine trafikanlæg udvidet øen mod NØ og øst. Sprogø er således fra et areal på 39 ha udvidet til ca. 150 ha. Øen ligger i Danmarks nedbørsfattigste område og har en unik flora og mange grønbrogede tudser, som man har søgt at skåne og beskytte.

Øen hed ca. 1075 Sproga, oprindeligt usammensat navn, måske afledt af gammeldansk *sprog(a) 'kvist, krat'; navnets udlydende vokal er senere omdannet til .

Historie

Fyret på Sprogø.

Fyret på Sprogø.

Fra jægerstenalderen kendes spredte fund; fra tidlig bondestenalder var øen beboet med landbrugsdrift for øje.

Annonce

Ca. 1160 opførte Valdemar 1. den Store en borg, delvist opført af det på den tid nye byggemateriale, teglsten. Borgen indgik i et system af rigsborge langs Storebælt. En del af kampestensfundamenterne til den kraftige ringmur er bevaret og restaureret 1889-96 og 2006-08.

Sprogø. Bygningerne rummede 1922-61 et kvindehjem.

Sprogø. Bygningerne rummede 1922-61 et kvindehjem.

Sprogø var fra midten af 1500-t. og mere end 120 år frem beboet af kvægdrivende bønder. I 1569 fik øen status som nødherberg og fungerede 1793-1893 som mellemstation for isbådstransporter.

En optisk telegraf var placeret her 1801-54, og i 1868 opførtes et af Danmarks kønneste fyrtårne. Det mistede sin funktion i 1980 og forblev slukket, indtil Storebæltskonsortiet (A/S Storebæltsforbindelsen, hørende under Sund & Bælt Holding A/S) ønskede det som vartegn og fik det tændt i 1997.

Sprogø var utilgængelig for offentligheden, da De Kellerske Anstalter 1922-61 drev et hjem for kvinder, der var kommet på kant med loven, tidens moral eller kendt umyndige pga. evnesvaghed. Der har tidligere ikke være adgang for besøgende på øen, men i dag arrangeres guidede ture.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kuhlman, Lisbeth Pedersen: Sprogø i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163674