Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lyø

Oprindelige forfattere HeMJ og NUHa Seneste forfatter Redaktionen

Lyø. Færgen til Lyø ankommer med fødevarer og andre fornødenheder.

Lyø. Færgen til Lyø ankommer med fødevarer og andre fornødenheder.

Lyø, ø i Lillebælt 7 km sydvest for Faaborg, hvortil der er færgeforbindelse; 6 km2, 98 indb. (2014). Folketallet kulminerede omkring 1920 med ca. 400 indb. Det meste af den frugtbare ø består af et storbakket morænelandskab med to dybe dale i den østlige del. Et marint forland med strandvolde og -søer udgør øens nordlige del.

Centralt på øen ligger Lyø By, der kan fremvise en velbevaret landsbyidyl med særpræget byggeskik: enlængede gårde, der efter udskiftningen i 1805 for de flestes vedkommende forblev i byen. Gårdenes stengærder, levende hegn og gadekærene er bevaret sammen med mange stråtækte bygninger. Der findes en sengotisk kirke i rå kamp og en næsten cirkelrund kirkegård med stendige; tidligere kendes en kirke i bindingsværk. Færgehavnen nord for byen har plads til ca. 100 lystbåde. Øen er landbrugsmæssigt udnyttet med bl.a. animalsk produktion. Nær vestkysten findes den store Klokkesten, der er en overligger på et dyssekammer; navnet skyldes, at stenen frembringer en klokkelignende lyd, når man slår på den.

Stednavnet kendes fra 1200-t. som Lyuthø, vist af gammeldansk liuth 'lyd' i betydningen 'kraftig lyd, larm', om brændingen.

Lyø er kendt som stedet, hvor Valdemar 2. Sejr og hans 14-årige søn, Valdemar, blev taget til fange natten mellem 6. og 7. maj 1223 af grev Henrik af Schwerin.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik M. Jansen, Niels Ulrik Hansen: Lyø i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119596