Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kolby Kås

Oprindelig forfatter Stelz Seneste forfatter Redaktionen

Kolby Kås, havneby på Sydsamsøs vestkyst; 560 indb. i sognet (2006). Byen rummer øens olielager og er ladeplads for landbrugets grovvarer. Den ældre, 5 m dybe havn har færgeforbindelse til Kalundborg og faciliteter for lystsejlere. Nær havnen findes en campingplads. Kolby Mølle fra 1900, der ligger på en bakketop, er indrettet som museum.

Annonce

Stednavnet kendes fra 1758 som Kaasen, 1. ord landsbynavnet Kolby, 1445 Koleby, måske af mandsnavnet Kali og -by, 2. ord kås 'bådeleje'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Stelzner: Kolby Kås i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108055