Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ærø

Oprindelige forfattere HeMJ og NUHa Seneste forfatter Redaktionen

Ærø Hale lukker sig om havnen.

Ærø Hale lukker sig om havnen.

Ærø, langstrakt ø, der afgrænser det Sydfynske Øhav mod sydvest fra Lillebælt; 88 km2, 6383 indb. (2014). Landbrug og søfart er de traditionelle erhverv, mens turismen har stigende betydning.

Midt på Ærø ligger nordøst-sydvest orienterede bakkedrag 50-60 m.o.h.; især har den nordvestlige del et meget uroligt relief, der i Synneshøj kulminerer 68 m.o.h.

Navnet Ærø nævnes i 1231 som Ærræ, oprindeligt usammensat ønavn, afledning til ordrod af usikker oprindelse.

Øens sydlige del består derimod af bakkestrøg med lange jævne skråninger, og længst mod øst ligger en 30 m høj morænebakke med Marstal omgivet af lavtliggende sletter.

Annonce

Mellem Ærøskøbing og halvøen med Ommel skærer en lavvandet bugt sig ind i morænelandet og ender i Kløven. SV for Kragnæs ligger det inddæmmede Gråsten Nor, der når ned til 1,4 under havniveau og blev tørlagt i 1856.

Ærøskøbing.

Ærøskøbing.

Lignende inddæmninger er Stokkeby Nor (1856) og Vitsø Nor (1788). Landskabet er kendetegnet ved stendiger og levende hegn. Mens Ærø mod Lillebælt har en stejl klintekyst med foldede udskridende lag og i Voderup Klint når op til 35 m, har øen en jævnt skrånende fladkyst mod NØ. Se også Skjoldnæs Fyr.

De vigtigste færgeruter er Søby-Faaborg, Ærøskøbing-Svendborg og Marstal-Rudkøbing. Herudover er der færge til Mommark på Als.

Øens lokalflag (tre vandrette striber, øverst gul og derunder grøn og nederst rød) stammer fra før 1864, da øen var en del af hertugdømmet Slesvig. Øen bestod indtil 1.1.2006 af kommunerne Ærøskøbing og Marstal, der nu er sammenlagt i Ærø kommune.

Ærø. Voderup Klint.

Ærø. Voderup Klint.

Historie

Ærø tilhørte oprindelig kronen. Fra 1200-t. ejedes øen af markgreverne af Brandenburg, hvorefter den i 1460 kom i Christian 1.s besiddelse sammen med Sønderjylland.

Hertug Hans d.y. overtog øen i 1564 og oprettede tre hovedgårde: Gråsten, Søbygård og Gudsgave. I 1634 deltes Ærø mellem hans efterkommere, men Frederik 5. samlede i 1749 øen under den danske krone.

Landsbyerne udskiftedes 1773-74, og i 1787 fik samtlige fæstere fri ejendomsret til deres gårde. I verdslig henseende hørte Ærø til Slesvig og fra 1866 til Svendborg Amt.

Øens gejstlige tilhørsforhold var fra tidlig tid Fyns Stift. Øens befolkning steg fra ca. 5118 i 1769 til 9167 i 1835. I 1930 havde Ærø 11 186 indbyggere.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik M. Jansen, Niels Ulrik Hansen: Ærø i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184662

Underemner