Søbo, hovedgård (sædegård) ved Søbo Sø 12 km nord for Faaborg, kendt fra 1429, da den tilhørte slægten Reventlow. Den vinkelbyggede hovedbygning fra 1720'erne over en høj kampestenskælder fremstår som en ombygning af Anders Billes stenhus fra 1650'erne.