Store Restrup; hovedbygningens vestfløj. Foto: Olav Sejerøe.

.

Store Restrup, tidligere hovedgård 10 km sydvest for Aalborg. Gården kendes fra 1314, ejedes fra middelalderen til 1630 af slægten Gyldenstierne, 1685-1812 af slægten Levetzau/Raben-Levetzau, 1756-1811 som stamhuset Restrup.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kendes fra 1440 som Reffstorp, af ræv eller tilnavnet Ræv og -torp 'udflytterbebyggelse'.

Hovedbygningen i en enkel barokstil er opført 1723 som et trefløjet, aksefast anlæg, der i øst åbner mod en sø, mens der tidligere var portgennemkørsel i vestfløjen. Nordfløjen er genopført efter en brand i 1972.

Omkring 1900 blev størstedelen af godset udstykket til husmandsbrug. I 1912 indrettedes hovedbygningen til husmandsskole, senere til højskole, der nedlagdes i 1990; fra 1991 har den fungeret som hotel og kursuscenter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig