Lundsgård er en hovedgård umiddelbart sydøst for Kerteminde, fra 1747 i slægten Juels eje, stamhus 1768. Siden 1774 var gården knyttet til grevskabet Langeland (slægten Ahlefeldt), men kom atter på slægten Juels hænder i 1939. Den nuværende hovedbygning i nyklassicisme, opført 1765-1767 for etatsråd Jens Juel, er antagelig tegnet af G.D. Tschierscke, inspireret af den særlig på Fyn yndede franske maison de plaisance-type.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kendes fra 1484 som Lwndsgord. Førsteled er lund 'lille skov'.

Godsets areal, der stort set er uændret siden udskiftningen, er 529 ha (2007).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig