Kærup.

.

Kærup,

Kjærup, hovedgård ca. 2 km nordøst for Ringsted. Gården kendes tilbage til 1480, idet Bo Jenssøn i 1481 nævnes til Kjæ­rup; senere kom gården ind under Ringsted Kloster. I 1720 opkøbte viceadmiral Christian Carl Gabel Kærup og der gav den navnet Gabelseje. Allerede i 1724 solgte han stedet, og gården fik nu sit gamle navn Kjærup igen; kort tid efter blev bygningerne revet ned.

I 1827 blev Kærup købt af generalkrigskommissær Gustav Grüner (1791-1869), som opførte den nuværende hovedbygning, bygget 1841-42. Kærup ejes i dag af Kærup Erhvervspark A/S.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig