Hovedbygning 2021

Holstenshuus.

Holstenshuus er en hovedgård og et gods (1996: 856 ha) 5 km øst for Faaborg.

Faktaboks

Etymologi
Holstenshuus hed Fin(d)strup indtil 1723. Holstenshuus er navngivet i 1723 efter ejeren oberst G.D. von Holsten (1674-1745).

Gården er nævnt i 1314. Siden 1707 har den tilhørt slægten Holsten/Berner Schilden Holsten, 1723 som stamhus, 1779-1923 som baroni. Den ældste hovedbygning har antagelig været i bindingsværk som de to fløje, der opførtes i 1579.

Det ældre Finstrup opførtes i 1643 i grundmur og blev ombygget i 1863 og i 1889. Den nuværende hovedbygning er genopført efter brand af Vilhelm Petersen 1908-1910 som et trefløjet anlæg i to etager over en høj kælder. Den rummer murværk fra ældre bygninger og blev i 1990 fredet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig