Estrup hovedbygning.

.

Estrup avlsgård.

.

Estrup,

hovedgård i Sydjylland mellem Brørup og Vejen. Landevejen mellem Esbjerg og Kolding - nu rute 191 - går gennem gården, med hovedbygningen syd for vejen og avlsbygningerne nord for.

Estrup nævnes i midten af 1500-t; den ejedes da af slægen Juel. Efter Svenskekrigen 1657-60 lå store dele af fæstegodset øde hen og ruinerede dermed den daværende ejer Eggert Abildgaard. I 1926 solgtes Estrup med 375 ha til godsejer E.J. Dahm og 1939 til Chr. Johs. Petersen.

Det oprindelige firefløjede borganlægs hovedbygning blev erstattet af en ny bygning 1721 mens ladegården blev ombygget. Hovedbygningen blev atter ombygget i 1860 og gennemgribende restaureret i 1939-41.

Estrup er nu på 124 ha skov og 142 ha ager, og den ejes og drives af Christian Johannes Petersens og hustrus Anna Petersens Mindelegat.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig