Clasonsborg, skovbrugsejendom (1995: 300 ha) og kursuscenter ved Skarrild 20 km syd for Herning. Clasonsborg blev anlagt af slesvigeren Nis Clason (1806-81), som i 1841 fik bevilling på at kalde gården Skave for Clasonsborg. Han oprettede her en spindefabrik, senere klædefabrik, der blev omdannet til pap- og papirfabrik 1893; fabriksbygningerne blev nedrevet ca. 1920, og avlsgården frasolgtes 1962.

Den smukke trefløjede hovedbygning i parken (1918-19) genopførtes efter en brand i 1927 og har fra 1959 tilhørt Danmarks Lærerforening, der driver den som Kursuscenter Skarrildhus.

Skarrildhus' hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig