Cathrineberg, Cathrinebjerg, sædegård, gods (350 ha i 1994) og plejehjem nord for Sengeløse ved København. Godset blev i 1326 overdraget Roskilde Domkapitel, der besad det til Reformationen under betegnelsen Raarup Len. I 1661 overgik det til Hans Ahlefeldt, der ved sin hustrus død 1670 omdøbte det til Cathrineberg.

Den gamle hovedbygning fra 1806 er senere ombygget og moderniseret, bl.a. i 1919-21 efter tegninger af Anton Rosen. I 1947 frasolgtes hovedbygningen til Københavns Kommune, der lod den indrette til plejehjem, og i 1950 opførtes en ny hovedbygning ved avlsgården.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig