Ascheberg, herregård sydvest for Plön i Slesvig-Holsten. En barokhave blev anlagt af Hans Rantzau i 1731; senere fik den også et romantisk afsnit.

Den nuværende hovedbygning er opført 1869-70 som en treetagers bygning i gule mursten. Interessant er teglstensladen med stråtækt valmtag fra 1725.

Den landflygtige franske forfatter Rousseau fik i 1762 tilbudt en af havens eremithytter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig