Aggersborggård.

.

Aggersborggård, hovedgård i Hanherred nær vikingeborgen Aggersborg ved Limfjorden over for Løgstør. Den hørte i middelalderen under Kronen. Den store, trefløjede hovedbygning i bindingsværk blev opført på ældre kampestensfundamenter 1756-58 for Christian Madsen Speitzer. Større partier er senere udskiftet til grundmur.

I nordfløjen er bevaret malede paneler med kristelige emblemfremstillinger fra 1800-t. Avlsbygningerne er opført efter en brand i 1894. Driften er baseret på et meget stort fårehold.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig