Lindved, tidligere hovedgård 7 km sydøst for Odense. Gården kendes fra 1400-t. Den nuværende tofløjede hovedbygning ligger på et endnu delvis bevaret voldsted; nordvestfløjen i bindingsværk er antagelig fra 1600-t., mens den korte grundmurede nordøstfløj tilføjedes 1842. En vandmølle er fra 1847. Ladegården brændte i 1967.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet kendes fra ca. 1450 som Lyndwith af lind 'lindetræ' og -ved 'skov'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.