Juellinge, hovedgård ved Karise 10 km vest for Store-Heddinge. Gården kendes fra 1300-t. som Valbygård. Statsmanden Jens Juel oprettede 1672 baroniet Juellinge, der 1721 overførtes til Halsted Kloster på Lolland. Hovedgården ejedes 1750-1937 af slægten Moltke, til 1922 som del af lensgrevskabet Bregentved. Den indgik senere i Holmegaard Gods.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Juellinge kendes fra 1682 som Juelinge, dannet 1672 efter Jens Juel, dansk statsmand, i analogi med gamle navne på -inge.

Den nuværende toetagers hovedbygning, der sammen med ladegårdsanlægget ligger på et ældre dobbeltvoldsted, er opført 1675 i hollandsk klassicisme og udstyret med et brudt, mansardlignende tag. Gårdfacaden med fremspringende midterparti er beklædt med granitkvadre og dekoreret med ovale blændingsfelter under hovedgesimsen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig