Åstrup. Hovedbygningen set fra vest. Foto: Olav Sejerøe.

.

Åstrup. Hovedbygningen set fra sydvest. Foto: Olav Sejerøe.

.

Åstrup (Roskilde), (1484 Astrop, af ås 'langstrakt forhøjning' og -torp 'udflytterbebyggelse'), hovedgård (sædegård) 17 km vest for Roskilde, formentlig oprettet kort efter Reformationen. Den trefløjede hovedbygning på et delvis bevaret dobbelt voldsted har nordfløj fra 1500-t., østfløj fra 1613 og en kort sydfløj fra 1856.

I 1842 erhvervedes Åstrup af Frederik 6.'s uægte søn, Frederik Vilhelm Dannemand (1813-88). Han og hans hustru oprettede i 1857 Det Grevelige Dannemandske Stift (Åstrup Kloster) som bolig for og til understøttelse af frøkner og enker; det trådte først i kraft 1928 og optager i dag både mænd og kvinder, fortrinsvis af Dannemands slægt.

Åstrup Gods omfatter 688 ha (2000).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig