• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tranekær

Oprindelig forfatter TPC Seneste forfatter Redaktionen

Tranekær.

Tranekær.

Tranekær, hovedgård i byen Tranekær på Langeland. Tranekær har siden 1200-t. været et stridsemne mellem danske konger og holstenske grever (se Langeland). Fra 1663 har det været i slægten Ahlefeldt/Ahlefeldt-Laurvigs eje, 1672-1928 som hovedsæde i Lensgrevskabet Langeland.

På en høj og stejl borgbanke ligger den tofløjede, vinkelformede hovedbygning, en rest af en firefløjet middelalderborg fra 1500-t., hvis syd- og østfløj blev nedrevet 1722. Nord- og vestfløjen blev hårdt restaureret 1862-63 af N.S. Nebelong, der tilføjede takkede og blændingsprydede gavle og et ottekantet nygotisk tårn. Ud over hovedbygningen er teaterbygningen, herskabsstalden, vognladen og tepavillonen, alle opført ca. 1800, fredet. Den store landskabshave har talrige sjældne planter og træer samt naturkunstværker af danske og udenlandske kunstnere (se naturkunst).

Navnet kendes fra 1231 som Trannækyær, af fuglebetegnelsen trane og kær.

Tranekær Gods I/S omfatter 1863 ha (2000).

Annonce

Tranekær Gods' hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tommy P. Christensen: Tranekær i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=173587

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Tranekær Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik