• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Spøttrup

Oprindelige forfattere BLMa og TPC Seneste forfatter Redaktionen

Spøttrup set fra sydvest, omgivet af det indre voldanlæg. I gavlen ses de udfyldte, rundbuede vindueshuller der blev muret til da Skipper Clements bondehær i 1534 under Grevens Fejde angreb borgen; Spøttrup modstod angrebet trods svære skader. Anlægget fremtræder i dag efter en omfattende restaurering som et autentisk borganlæg fra senmiddelalderen. Spøttrup er åben for besøgende, og der afholdes i løbet af året flere kulturelle arrangementer.

Spøttrup set fra sydvest, omgivet af det indre voldanlæg. I gavlen ses de udfyldte, rundbuede vindueshuller der blev muret til da Skipper Clements bondehær i 1534 under Grevens Fejde angreb borgen; Spøttrup modstod angrebet trods svære skader. Anlægget fremtræder i dag efter en omfattende restaurering som et autentisk borganlæg fra senmiddelalderen. Spøttrup er åben for besøgende, og der afholdes i løbet af året flere kulturelle arrangementer.

Spøttrup, tidligere hovedgård i Salling, 17 km nordvest for Skive. Gården skænkedes i 1404 til Viborg bispestol; den blev krongods 1536 og afhændedes 1579 til rigsråd Henrik Below (1540-1606).

På et lille, kvadratisk voldsted omgivet af vandgrave, høje opkastede jordvolde til værn mod kanonbeskydning og en vandfyldt ydergrav ligger den trefløjede hovedbygning med spærremur og porttårn mod vest, en af Danmarks bedst bevarede senmiddelalderborge. Ældst er sydfløjen, der påbegyndtes efter 1521, da Jørgen Friis satte sig i Viborg bispestol, og efterfulgtes af øst- og nordfløjen, der formentlig opførtes mellem 1525 og 1530; kælderen under Bispens Sal i østfløjen er med sine krydshvælvinger, båret af fire kraftige piller, det eneste rum, der er bevaret helt uændret fra opførelsestidspunktet. Under Grevens Fejde blev nordfløjens vestende i 1534 afbrændt, og de store, rundbuede vinduer mod vest blev tilmuret til fordel for skydeskår. Formodentlig i 1560'erne blev fløjene moderniseret, bl.a. med trappetårne.

Navnet kendes fra 1404 som Spittrup, enten af et tilnavn gammeldansk *Spiūti eller af spyd sigtende til terrænformation, og -torp.

Den forfaldne hovedbygning blev i 1937 erhvervet af staten, der udstykkede jorden og iværksatte en gennemgribende restaurering ved arkitekt Mogens Clemmensen. Renæssanceanlægget blev derved delvis tilbageført til sin middelalderlige udformning og åbnede 1941 som herregårdsmuseum. Spøttrup Borgmuseum blev i 2008 en del af Museum Salling.

Annonce

Spøttrup ligger nu igen ved søen, den oprindelig blev bygget ved. Det har sikkert været af betydning for forsvaret. Omkring 1850 blev søen mindre, fordi man gravede afløbet til Limfjorden dybere. På den søbund, der blev tørlagt, dyrkedes nu hø, og kreaturer græssede. Da borgens jord blev udstykket til statshusmandsbrug, blev endnu mere afvandet, og fra 1950 forsvandt søen helt. Jorden blev dog efterhånden sværere at dyrke, fordi den satte sig. Jorden blev våd, fordi pumperne ikke kunne følge med, og nogle gange brød Limfjorden igennem. Nu er søen gendannet, området er købt af Skov- og Naturstyrelsen. Her er igen en 50 ha stor sø omgivet af 70 ha eng. Der er lavet naturstier, og i det gamle pumpehus er der lavet en udsigtsplatform, hvorfra man kan se det rige fugleliv, der igen er kommet ved søen.

Spøttrups hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Lauge Madsen, Tommy P. Christensen: Spøttrup i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163792

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Spøttrup Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik