Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Skovsbo

Oprindelig forfatter RITOE Seneste forfatter Redaktionen

Skovsbo, hovedgård 6 km sydvest for Kerteminde, kendt fra 1300-t. Den nuværende renæssancehovedbygning med svungne gavle er opført 1572-79 for rigsråd Erik Hardenberg (1534-1604) med et hovedhus i to etager over en hvælvet kælder, et ottekantet trappetårn med spir mod vest samt en udbygning i det sydøstlige hjørne med trappetårn. I 1881 tilføjede arkitekt August Klein (1839-1902) en pendant til den sydøstlige udbygning ved hovedhusets nordøstlige hjørne. En del af godset blev udstykket i 1914.

Navnet kendes fra 1404 som Schowsbo, af skov og -bo.

I nærheden af gården står Skovsbokrucifikset, formentlig rejst ca. 1600 af Anna Rønnow.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rikke Tønnes: Skovsbo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160462