Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sandholt

Oprindelig forfatter MSmed Seneste forfatter Redaktionen

Sandholt, hovedgård 11 km nord for Faaborg. Gården, der nævnes 1434, blev ødelagt under Grevens Fejde 1534-36, men genopførtes i 1590'erne for Knud Rud (d. 1611) som en firefløjet renæssancegård med fire ottekantede hjørnetårne og omgivet af voldgrave. Omkring 1790 blev den ombygget, så den nu fremtræder med to hjørnetårne og midterrisalit mod øst med en dobbeltport. De ældste avlsbygninger er fra 1770. Hovedbygningen var 1941-70 CF-kaserne og blev ca. 1980 indrettet med fem lejligheder. Sandholt var 1723-1917 i slægten Nobels eje, fra 1726 som stamhus.

Annonce

Navnet kendes fra 1423 som Santholte, af sand og -holt 'mindre skov'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mette Smed: Sandholt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155274