Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rudbjerggård

Oprindelig forfatter RITOE Seneste forfatter Redaktionen

Rudbjerggård

Rudbjerggård

Rudbjerggård, hovedgård 7 km syd for Nakskov. Gården er kendt fra 1231. Den midterste del af den nuværende hovedbygning i bindingsværk med grundmuret trappetårn udgjorde oprindelig østfløjen i et flerfløjet herresæde, opført omkring 1600 for Ellen Marsvin og Knud Rud (1556-1611) på et stort voldsted, omgivet af endnu bevarede voldgrave. Efter nedrivning af de tilstødende fløje i 1700- og 1800-t. forlængedes østfløjen i begge ender. Gården ejes fra 1891 af slægten Reventlow/Reventlow von Rosen.

Annonce

Navnet kendes fra 1465 som Rwberghegarth, af landsbynavnet Rudbjerg, 1231 Rughbiargh, af plantebetegnelsen rug, senere omtydet til slægtsnavnet Rud, og -bjerg, 2. led gård.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rikke Tønnes: Rudbjerggård i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153122