Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nakkebølle

Oprindelig forfatter TPC Seneste forfatter Redaktionen

Nakkebølle, hovedgård 7 km øst for Faaborg. Nakkebølle tilhørte slægten Bølle fra 1463, hvor det nævnes første gang, og frem til 1547; ejerfællesskab med Holstenshuus 1828-1923. På en oprindelig søholm, delvis omgivet af voldgrave, opførtes i 1559 for admiral Jacob Brockenhuus en toetagers hovedbygning med udkraget vægtergang, to firkantede hjørnetårne, hvis renæssancegavle stammer fra 1870'erne, og trappetårn mod gården. Til hovedhuset slutter sig to mindre sidelænger. Ombygninger blev foretaget i 1700- og 1800-t.

Annonce

Navnet kendes fra 1417 som Nackebølle, ca. 1470 Nakkebøghe, af nakke i betydningen 'terrænfremspring' og glda. bøki 'bøgeskov'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tommy P. Christensen: Nakkebølle i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129804