• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Marsvinsholm

Oprindelig forfatter olav sejerøe Seneste forfatter Redaktionen

Marsvineholm. I 1856-1857 blev Marsvinsholms Slot ombygge fra renæssance til nyrenæssance af den danske arkitekt Ch. F. Zwingmann.

Marsvineholm. I 1856-1857 blev Marsvinsholms Slot ombygge fra renæssance til nyrenæssance af den danske arkitekt Ch. F. Zwingmann.

Marsvinsholm, hovedgård 10 km vest for Ystad i Skåne. Hovedgården kendes fra 1300-t., hvor den blev omtalt som Borsjö. I slutningen af 1300-t. blev den købt af Valdemar 4. Atterdag og overgik til hans datter dronning Margrete. I 1520’erne blev gården pantsat til Jens Holgersen Ulfstand og gik derefter over på private hænder.

Slotsbygningen opførtes 1644-48 på pæle i en sø af Otto Marsvin; gården fik nu navnet Marsvinsholm. Otto Marsvins barnebarn - den danske adelsmand Christian Urne - ejede Marsvinsholm i 1657, men ved Roskildefreden i 1658 konfiskerede svenskerne slottet. Christian Urne fik imidlertid slottet tilbage i 1660, og han boede her til sin død i 1667. Slottet skiftede igen ejer til Holger Thott, som under Den Skånske Krig (1675-79) måtte flygte til Danmark, hvorefter Marsvinsholm overgik til højtstående svenske militærfolk.

Omfattende restaureringer og ombygninger af Marsvinsholm i 1700- og 1800-t. forandrede det oprindelige renæssanceslot grundlæggende. Tårnene skiftede udseende, og voldgraven, som tidligere havde omgivet slottet, blev fyldt op.

Annonce

I dag er Marsvinsholm i privateje; der er ikke offentlig adgang til slottet, men slotsparken er åben for offentligheden.

Marsvinsholm gods er på 625 ha.

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Marsvinsholm Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik