Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lykkesholm

Oprindelig forfatter IHaug Seneste forfatter Redaktionen

Lykkesholm.

Lykkesholm.

Lykkesholm, Lykkesholm Slot, hovedgård på Fyn 9 km øst for Ringe. Den ældste del af den trefløjede hovedbygning, der ligger på et ældre voldsted omgivet af sø og grave, er opført ca. 1600 for Eiler Quitzow, antagelig af Dominicus Badiaz. Hovedfløjen udvidedes i 1640'erne; af den samtidige ladegård er bevaret Odense Port. De to nyklassicistiske sidefløje opførtes 1784-86.

Lykkesholm ejedes 1769-1913 af slægten Lindegaard og indgik 1914 i det nærliggende Ravnholt Gods. Lykkesholm drives i dag som hotel og konferencecenter.

Navnet kendes fra 1380 som Løkkesholm, af løkke 'indhegning' og -holm.

Lykkesholms hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ida Haugsted: Lykkesholm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119317