Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lerches Palæ

Oprindelig forfatter IHaug Seneste forfatter Redaktionen

Lerches Palæ, Det Württembergske Palæ,palæ på Slotsholmen i København, opført 1741-44 af arkitekten Johann Soherr (d. 1778) til prins Carl Christian Erdmann af Württemberg-Oels (1716-92); i 1747 erhvervedes palæet af general Christian Lerche (1692-1757). Den 25 fag lange rokokofacade i to etager vendte ud mod den daværende Børsgrav. Huset blev forhøjet med én etage, da staten købte det til centraladministrationen i 1805.

Blandt delvis bevarede interiører er spisesalen med venetianske prospekter på vægfelter og dørstykker malet ca. 1750 af Jacob Fabris. Bygningen rummer i dag bl.a. Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ida Haugsted: Lerches Palæ i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116023