• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Krenkerup

Oprindelig forfatter RITOE Seneste forfatter Redaktionen

Krenkerup. Hovedbygningen er i dag gulkalket, men stod oprindelig i blankmur med røde munkesten.

Krenkerup. Hovedbygningen er i dag gulkalket, men stod oprindelig i blankmur med røde munkesten.

Krenkerup, hovedgård på Lolland 3 km sydøst for Sakskøbing. Ved Gøyeslægtens godssamling i 1400- og 1500-t. blev Krenkerup et af landets største godser.

Den trefløjede hovedbygning ligger på et snævert, rektangulært voldsted omgivet af grave. Et stenhus fra ca. 1490 blev omkring 1510 forlænget for Mogens Gøye, der også lod opføre tre nye fløje, så der dannedes en lukket borggård. Vestsiden forsynedes med hjørnetårne. 1631 blev nordfløjen forhøjet, og et ottekantet tårn tilbygget i sydøst. Sydfløjen nedbrændte 1689 og er aldrig genopført. Hele anlægget blev ombygget i 1780.

Navnet Krenkerup kendes fra 1330 som Krenckerop, måske af et mands- eller tilnavn *Krænki, af gammeldansk krank 'syg', og -torp 'udflytterby'.

I 1731 oprettede Reventlowfamilien et stamhus af Krenkerup, Rosenlund og Nørregård, som i 1815 blev ophøjet til grevskabet Hardenberg-Reventlow efter erhvervelsen af Nielstrup, Sæbyholm og Christiansdal (opløst 1924).

Annonce

Krenkerup Bryggeri er indrettet i den gamle magasinbygning.

Krenkerup Bryggeri er indrettet i den gamle magasinbygning.

Fra 1815 til 1938 bar Krenkerup navnet Hardenberg. Den er gået ubrudt i arv siden 1300-t., ofte på kvindesiden, og ejes nu af 19. slægtled, som bærer navnet Reventlow-Grinling.

Krenkerup Gods er med sine ca. 3700 ha (heraf halvdelen skov) stadig blandt de største i Danmark. I 2007 grundlagdes et bryggeri, Krenkerup Bryggeri, der er indrettet i en gammel magasinbygning.

Krenkerup Gods' hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rikke Tønnes: Krenkerup i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110924

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Krenkerup Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik