• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kastellet

Oprindelige forfattere HGam, MFun og PKN Seneste forfatter Redaktionen

Kastellet. Tv. de røde stokke, th. Kastelskirken, der er anlagt nord-syd i vestenden af Kastellets store mønstringsplads. Kirken havde oprindelig indgang for Kastellets officerer på østfacaden ved trekantgavlen, mens menige soldater gik ind ad indgangen på nordsiden. Siden 1857 har der kun været indgang på nordsiden.

Kastellet. Tv. de røde stokke, th. Kastelskirken, der er anlagt nord-syd i vestenden af Kastellets store mønstringsplads. Kirken havde oprindelig indgang for Kastellets officerer på østfacaden ved trekantgavlen, mens menige soldater gik ind ad indgangen på nordsiden. Siden 1857 har der kun været indgang på nordsiden.

Kastellet, Citadellet Frederikshavn, fæstning i København, som udgør den nordligste del af byens gamle voldterræn.

Frederik 3.s foranledning anlagdes fra 1662 det endnu velbevarede fæstningsværk bestående af fem bastioner omgivet af dobbelte voldgrave efter udkast af den hollandske ingeniørofficer Henrik Rüse. Kongens, Dronningens og Prinsens Bastioner bibeholdtes dog i uændret form fra den tidligere Sankt Annæ Skanse, fuldført ca. 1640.

Fra Henrik Rüses oprindelige bebyggelsesplan stammer Kongeporten (Sjællandsporten) og Norgesporten samt de karakteristiske kasernelænger, "stokke" (Artilleristok, Generalstok mfl.), foruden Nordre og Søndre Magasin nærmest kirken.

Annonce

Kastelskirken opførtes 1703-04 i barok som point de vue i anlæggets øst-vest-akse over for Kommandantboligen, opført 1725 af Elias David Häusser; fra denne tid stammer også arresthuset bag kirken. Hovedvagten opførtes 1873-74 og 1883-84.

Fæstningsanlægget, der var beskadiget ved anlæg af jernbanespor til Københavns Frihavn, er retableret år 2000. Retableringen blev overvejende bekostet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og belønnedes med en medalje af Europa Nostra i 2001.

Kastellets anlæggelse hænger nøje sammen med Frederik 3.s indførelse af enevælden i begyndelsen af 1660'erne. Med fæstningsanlægget fik kongen en sikker base både mod ydre fjender og indre modstandere af den nye styreform. Den planlagte opførelse af et kongeligt slot inde i Kastellet blev dog aldrig ført ud i livet.

Monument over Danmarks Internationale Indsats ved Kastellet.

Monument over Danmarks Internationale Indsats ved Kastellet.

Kastellet var et så avanceret stykke militærarkitektur, at det aldrig blev indtaget, mens det indgik i Københavns befæstning; englændernes bombardement af København i 1807 viste imidlertid, at Kastellet og byens øvrige befæstning var forældet.

Da Københavns befæstning i 1850'erne blev nedlagt, fortsatte Kastellet bl.a. som kaserne. I dag rummer det kontorer og depoter for Forsvaret, og Kommandantboligen er embedsbolig for forsvarschefen. Arresten har huset bl.a. Griffenfeld og J.F. Struensee.

Flagdagen for Danmarks udsendte indviedes 5.9.2011 Monument over Danmarks Internationale Indsats, tegnet af Finn Reinbothe, hvor navnene på danskere omkommet under internationale missioner siden 1948 står på en mindevæg; monumentet er placeret neden for Prinsens Bastion.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Gamrath, Morten Johan Funder, Peter Kühn-Nielsen: Kastellet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104734