• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hvidkilde

Oprindelige forfattere HKuhl, LSerog TPC Seneste forfatter Redaktionen

Hvidkilde, (1374 Wydhekelde, 1. led formentlig glda. with 'skov'), hovedgård 4 km nordvest for Svendborg. Den tilhørte i 1467 rigsmarsken Claus Rønnow. Fra 1725 har den været i slægten Lehn/Ahlefeldt-Laurvig-Lehns besiddelse, 1781-1925 som baroniet Lehn bestående af Hvidkilde, Nielstrup og Lehnskov.

Den nuværende trefløjede hovedbygning i barok fra 1742, formentlig af Philip de Lange, ligger på et stensat voldsted, delvis omgivet af vandfyldte grave; midterfløjen omfatter dele af Eiler Rønnows renæssanceborg fra 1500-t., riddersalen rummer velbevarede, flamske gobeliner. I den vidtstrakte park, anlagt ca. 1840, spores Johannes Wiedewelts haveanlæg fra 1760'erne. Siden 1996 anvendes store dele af hovedbygningen som hotel. Røde Mølle i bindingsværk rummer restaurant.

Hvidkilde Gods omfatter 2350 ha (2012), heraf store skovarealer.

Annonce

Hovedgården ligger ved det nordøstlige hjørne af den 61 ha store og 1,5-3 m dybe Hvidkilde Sø, hvis afløb mod nord reguleres af en dæmning med sluse. Søen omkranses af en bræmme af træer og har tre skovklædte øer. Hvidkilde Sø er den største af fire søer i den bugtede tunneldal mellem Sørup og Øster Skerninge.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kuhlman, Lars Serritslev, Tommy P. Christensen: Hvidkilde i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=94233