Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hverringe

Oprindelig forfatter TPC Seneste forfatter Redaktionen

Hverringe, (1440 Huffuen, 1447 Huørffen, bestemt form af glda. *hwirf 'drej, vending', om kystlinjen syd for herregården), hovedgård på Hindsholm 4 km NØ for Kerteminde. Siden 1738 har den været ejet af slægten Juel (Iuel Reventlow), som stamhus 1757 (kgl. konfirmeret 1768) til 1924. Den senbarokke trefløjede hovedbygning med mansardtag og flere klassicistiske detaljer opførtes 1785-90 for Hans R. Juel og er en karakteristisk repræsentant for det sene 1700-t.s fynske herregårde; den er omgivet af vandfyldte grave. Hverringe Gods (1996: 1608 ha) omfatter også sædegården Bøgebjerg med hovedbygning fra 1845 og bindingsværkfløj fra ca. 1700.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tommy P. Christensen: Hverringe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=94158