• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gråsten Slot

Oprindelige forfattere LSer og MSmed Seneste forfatter Redaktionen

Gråsten Slot. Midterpavillonen med klokketårnet set fra øst.

Gråsten Slot. Midterpavillonen med klokketårnet set fra øst.

Gråsten Slot, slot i Gråsten. Som hovedgård var Gråsten, der da hed Gravensten Slot, ca. 1550-1725 i slægten Ahlefeldts eje, 1725-1921 tilhørte det (som Gravensten) hertugerne af Augustenborg. Hovedbygning og avlsgård fra begyndelsen af 1600-t. afløstes ca. 1700 af Frederik Ahlefeldt d.y.s storstilede barokanlæg, symmetrisk og aksefast: tre fløje med hjørnepavilloner om en gård, lukket med en lavere portfløj; midterfløjens centrale del var i fem etager.

Slottets nordfløj rummer kirken, Gråsten Slotskirke, det eneste bevarede interiør fra det oprindelige slot; stukkaturer i hvælvene og malerier på vægge og pulpiturer fortæller hele bibelhistorien fra skabelsen til dommedag. Fra 1851 anvendes kirken som sognekirke.

Gråsten Slot brændte i 1757 og genopførtes i reduceret udgave af J.G. Rosenberg; en ny sydfløj blev forbundet med den bevarede nordfløj gennem en lav forbindelsesgang mod vest, der i 1842 udbyggedes med en midterpavillon med klokketårn.

Annonce

Gråsten Slot.

Gråsten Slot.

Istandsættelser og ombygninger udførtes 1905-09 og 1935-36 i forbindelse med statens overgivelse af Gråsten Slot til sommerresidens for kronprinseparret Frederik (9.) og Ingrid. Også efter Frederik 9.s død tilbragte dronning Ingrid sommeren på slottet, hvis have hun lod indrette med sin mors engelske blomsterhave på Sofiero i Skåne som forbillede. Dronning Margrethe 2. og den kongelige familie har fortsat traditionen med sommerophold på slottet.

Slotshaven er åben for publikum.

Gråsten Slot på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Serritslev, Mette Smed: Gråsten Slot i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86738