Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gammel Vrå

Oprindelig forfatter TPC Seneste forfatter Redaktionen

Gammel Vrå. Foto: 2015.

Gammel Vrå. Foto: 2015.

Gammel Vrå, opr. Vrå, eller Vrågård, tidligere hovedgård, nu hotel, 16 km nord for Ålborg.

Navnet Vrå findes i skriftlig kilde som Wra fra 1355; kommer af ordet vrå 'krog'

Det var oprindelig en fæstegård, som Predbjørn Gyldenstierne (1548-1616) til Vosborg gennem erhvervelse af bøndergods i anden del af 1500-t. gjorde til en af sine hovedgårde. Det fredede trefløjede anlæg placeret på et voldsted omfatter en grundmuret hovedfløj i én etage fra ca. 1645 (ændret 1779) og to sidefløje i bindingsværk (1779). I 1812 udskiltes gården Ny Vrå, og resten af dens tilliggende udstykkedes frem til ca. 1950.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tommy P. Christensen: Gammel Vrå i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=82050