Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fussingø

Oprindelige forfattere LSer og TPC Seneste forfatter Redaktionen

Fussingø, skovdistrikt og avlsgård fra tidligere hovedgård og gods, 1183 ha (2005), 12 km vest for Randers. Gården nævnes 1425 som Gjendrup, tilhørende slægten Sommer, og gik siden i arv til slægten Skeel (ca. 1545-1702, med navnet Fussingø fra 1560) og von Plessen/Scheel-Plessen (1702-1946), som stamhus 1688-1832. Fussingø blev beslaglagt af staten i 1946 og er nu en del af Fussingø Statsskovdistrikt, der også omfatter Hald og Kalø Hovedgård, i alt 6079 ha (2005). Bygningen henstår i dag umøbleret, men åbnes for offentligheden i forbindelse med Fussingø-gruppens arrangementer.

Den ældste hovedbygnings fundament på halvøen Gammelhave fra ca. 1555 er udgravet og ses i den delvis bevarede have fra 1700-t. Det nuværende Fussingøs nyklassicistiske hovedbygning opførtes ca. 1796-98 for C.L. Scheel von Plessen, formentlig ved arkitekten Anders Kruuse.

Fussingø Slots hjemmeside.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Serritslev, Tommy P. Christensen: Fussingø i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80883