Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fredriksten

Oprindelig forfatter ABN Seneste forfatter Redaktionen

Fredriksten, fæstningsanlæg ved Halden i det sydøstligste Norge. De første anlæg stammer fra Hannibalfejden 1644-45, og efter flere svenske angreb 1658-60 blev de udbygget til en permanent fæstning og opkaldt efter Frederik 3. I 1716 forsøgte Karl 12. uden held at erobre fæstningen og igen i 1718, hvor han faldt foran skanserne. I 1814 angreb svenskerne atter Fredriksten, og fæstningen blev bombarderet og siden rømmet.

I begyndelsen af 1900-t. blev Fredriksten moderniseret pga. det spændte forhold mellem Sverige og Norge, men fæstningen blev nedlagt i 1905 og har siden været mindesmærke.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard: Fredriksten i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79763