Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fredensborg Slot

Oprindelige forfattere AToenn, EBuc, LSer og Salto Seneste forfatter Redaktionen

Fredensborg Slot.

Fredensborg Slot.

Fredensborg Slot, kongefamiliens residens i Fredensborg i Nordsjælland, nær Esrum Sø. Slottets ældste del er bygget 1720-22 for Frederik 4. på grunden, hvor gården Østrup førhen lå. Hensigten med opførelsen af Fredensborg - hvis navn refererer til afslutningen på den Store Nordiske Krig - var at få et mindre og mere intimt lyst- og jagtslot til delvis erstatning for det store og forældede Frederiksborg Slot. Inspirationen hentede kongen i den italienske villaarkitektur, mens udformningen af såvel slot som park, der efter fransk forbillede skulle fremstå som en uadskillelig helhed, blev betroet J.C. Krieger.

I 1722 indviedes kernen i det nuværende Fredensborg, en hvidkalket, næsten kvadratisk centralbygning i halvanden etage, kronet af en høj kobberklædt kuppel med lanterne, og foran den syv lave fløje, der omslutter en ottekantet slotsgård. Slottets indre blev rigt udsmykket i barokstil; bedst bevaret er den italiensk inspirerede, centrale Kuppelsal med omløbende galleri og C.E. Brennos rigt skulpturerede stuklofter. Andre steder i slottet ses Didrick Gerckens stenhuggerarbejder og Hendrik Krocks mytologiske loftsmalerier (1723-25), bl.a. i Havesalen, hvor motivet er Freden, der beder for Danmark og Norge, en allegori på fredsslutningen mellem rigerne.

Tanken om det lille, intime lystslot blev snart opgivet, for allerede 1722-31 udvidede Krieger slotsanlægget med en forgård flankeret af otte småhuse og opførte Slotskirken i hollandsk barokstil (med alter og prædikestol af J.F. Ehbisch, 1726-27) samt Lange Stald og Kancellihuset, der sammen omslutter ridebanen mod øst.

Annonce

Fremtrædende arkitekter har siden hen udvidet Fredensborg; 1741 forhøjede Lauritz de Thurah således mezzaninen, 1752 tegnede Niels Eigtved de fire pavillonagtige tilbygninger ved hovedbygningens hjørner og de fire minaretlignende skorstene, og 1774-76 forhøjede C.F. Harsdorff ottekantens bygninger med en etage, åbnede mod syd mellem to pavilloner og gav dermed slottet dets nuværende udseende. Den seneste tilbygning er arkitekten Søren D. Schmidts orangeri (1995) i slotshavens sydvestlige del.

Fredensborg Slot.

Fredensborg Slot.

Slottets indre er ligeledes ændret i flere omgange. Thurahs rokokoudsmykning af Havesalen stammer fra 1750, Johan Mandelbergs otte store malerier i Kuppelsalen med motiver fra Iliaden blev udført 1760-70, og Harsdorffs klassicistiske soveværelseinteriører på førstesalen er fra 1770'erne.

Mens Christian 6. ikke opholdt sig meget på Fredensborg Slot, var det et yndet opholdssted for Frederik 5. og hans familie, og enkedronning Juliane Marie havde sin faste bolig her til sin død i 1796. I de følgende mange årtier blev Fredensborg Slot for det meste ikke benyttet af regentfamilien, så væsentlige dele af slottet blev anvendt som friboliger eller lejet ud til private.

En ny storhedstid oprandt med Christian 9.s tronbestigelse i 1863. Indtil hans død i 1906 var Fredensborg Slot hvert år rammen om lange sommerophold for kongeparret og den efterhånden store familie. Frederik 8. og Christian 10. havde andre sommerboliger, men siden 1940'erne har Fredensborg Slot igen været regentfamiliens foretrukne residens. I foråret 2004 tog kronprins Frederik og kronprinsesse Mary Kancellihuset i brug som helårsbolig.

Fredensborg Slotshave

Et stjerneformet system af jagtveje (jagtstjerne), udhugget i skoven omkring gården Østrup, dannede udgangspunkt for den halvcirkulære lysthave nord for slottet, gennemskåret af syv radierende alléer, som J.C. Krieger tegnede en plan til i 1720. Alléerne blev rekonstrueret i løbet af 1970’erne til 1990’erne, Brede Allé 2012-13 med nyplantningen af 250 lindetræer og retablering af Ballonpladsen.

I den omgivende dyrehave, der foruden alléerne også var gennemskåret af koncentriske ringalléer, udlagdes en række kunstnerisk udformede haverum. N.-H. Jardin udvidede i 1760'erne den centrale brede allé, og Johs. Wiedewelt udsmykkede både denne og andre partier af haven med klassicistiske vaser og skulpturer, herunder også Marmorhaven, kongefamiliens private have. 1764-84 udførte J.G. Grund 69 skulpturer af overvejende norske bønder og fiskere, opstillet på tre cirkulære, koncentriske græsterrasser i Nordmandsdalen. Dette barokanlæg blev renoveret fra 1984 til genindvielsen i september 2002.

Fredensborg Slots hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Allan Tønnesen, Elisabeth Buchwald, Lars Serritslev, Lulu Salto Stephensen: Fredensborg Slot i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79606