Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Engestofte

Oprindelig forfatter ALThy Seneste forfatter Redaktionen

Engestofte Kirke.

Engestofte Kirke.

Engestofte, sogneby og hovedgård på Lolland, øst for Maribo. Gården kendes fra 1200-t.; en tid var den krongods, i 1500- og 1600-t. ejet af slægten Urne, 1727-1967 af familien Wichfeld (opr. Wichmand), fra 1776 sammen med den nærliggende Ulriksdal, som stamhus 1799-1923.

Den fredede nyklassicistiske hovedbygning i to etager med pilastersmykket og frontonkronet midtparti er opført 1805-07 og udvidet i 1889. Den lille gotiske sognekirke rummer en altertavle fra ca. 1510, der stammer fra Maribo Domkirke. Gården er en del af Engestofte-Søholt Gods, i alt 1949 ha, hvoraf ca. halvdelen er skov (2007).

Navnet kendes fra 1231 som Ingæstopht, 1. led vist efter mandsnavnet Ingir, 2. led -toft 'sted for bebyggelse'.

Engestofte-Søholt Gods' hjemmeside

Kirkens hjemmeside

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Lise Thygesen: Engestofte i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=70901