Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Egeskov

Oprindelig forfatter TPC Seneste forfatter Redaktionen

Egeskov. Hovedbygningen set fra sydvest med portbygningen, der stammer fra restaureringen i 1880'erne.

Egeskov. Hovedbygningen set fra sydvest med portbygningen, der stammer fra restaureringen i 1880'erne.

Egeskov, hovedgård og gods (1131 ha, 2012) på Midtfyn, 7 km syd for Ringe. Egeskov nævnes første gang i 1405, hvor det tilhørte den holstenske adelsslægt Skinkel. Hovedgården var oprettet på jorder fra landsbyen af samme navn, hvis gadekær stadig ligger ved indkørslen til den nuværende hovedgård. I 1545 kom Egeskov ved ægteskab til rigsmarsken Frands Brockenhuus, der ifølge traditionen anvendte en hel egeskov til piloteringen af sin vandborg, som stod færdig i 1554. Gården har siden 1784 været i slægterne Bille/Bille-Brahes og Ahlefeldt-Laurvig-Billes eje, som stamhus 1812-1925, fra 1979 som en familiefond.

Hovedbygningen, en af de bedst bevarede renæssanceborge i Danmark, er et dobbelthus i fire etager med to hjørnetårne på det østre hus og et trappetårn midt på det vestre. Den er bygget i en sø som en vandborg efter slesvig-holstensk forbillede, ifølge traditionen af Morten Bussert. Herreborgen, som typen også betegnes, har bevaret sin planløsning stort set uændret. Boligstandarden har været høj med indlagt vand, kaminer i alle opholdsrum og mange aftrædelsesmuligheder indbygget i ydermurene. Facaderne i røde tegl smykkes af to rækker buefriser med udkragning og blændingsprydede trappegavle.

Egeskov. Hovedbygningen set fra syd med de to gavle på dobbelthuset. Foto: Olav Sejerøe.

Egeskov. Hovedbygningen set fra syd med de to gavle på dobbelthuset. Foto: Olav Sejerøe.

Egeskov blev stærkt restaureret 1881-84 af den svenske arkitekt Helgo Zettervall, der bl.a. forhøjede hjørnetårnene, erstattede de lave, spånklædte tårnhætter med høje, kobbertækkede spir og opførte en portbygning i tilknytning til trappetårnet. Jernhængebroen på østsiden, der afløste en ældre dæmning, blev opsat i 1895. Riddersalen blev retableret i 1975 og benyttes nu til kulturelle arrangementer.

Annonce

Egeskov er omgivet af haver i renæssance-, barok- og engelsk stil, en havelabyrint, en bondehave og en herregårdskøkkenhave m.m.; Piet Hein har udført et solur og endnu en havelabyrint. Et veteranmuseum med bl.a. biler, fly og motorcykler blev åbnet i 1967. Det er siden udvidet og omfatter bl.a. et Falck museum, et købmandsmuseum, et dukkemuseum m.m. samt siden 2007 dukkehuset Titanias Palads (udlånt af Legoland).

I voldgravene og i flere af parkens vandhuller findes en af Midtfyns få bestande af grønne frøer.

Egeskovs hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tommy P. Christensen: Egeskov i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68441