Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Damp

Oprindelig forfatter MSmed Seneste forfatter Redaktionen

Damp, herregård i Slesvig, 15 km nordøst for Eckernförde. På et dobbeltvoldsted med vandfyldte grave opførtes hovedbygningen 1595-97 som et enkelthus med fire hjørnepavilloner, i 1600-t. udbygget til et H-formet, toetagers hus; avlsbygningerne i bindingsværk er fra 1600- og 1700-t.

1656-1797 ejedes Damp af slægten Ahlefeldt, der ændrede hovedbygningens indre. Den imponerende centrale hal i to etager med fritrappe og orgel på pulpitur har stukloft fra ca. 1721 med bl.a. musicerende kvindefigurer i meget højt relief, tilskrevet C.E. Brenno. I 1742 opførtes Sankt Johannes-stiftelsen til godsets fattige og gamle, omfattende fire huse og et kapel.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mette Smed: Damp i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60774