Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Charlottenlund Slot

Oprindelig forfatter TPC Seneste forfatter Redaktionen

Charlottenlund Slot. Kuplen med lanternen, tegnet af Ferdinand Meldahl, er en tilføjelse fra 1880-81.

Charlottenlund Slot. Kuplen med lanternen, tegnet af Ferdinand Meldahl, er en tilføjelse fra 1880-81.

Charlottenlund Slot, lystslot i Charlottenlund nord for København. Som afløser for tidligere bygninger på stedet, der bar navnet Gyldenlund, blev slottet opført 1730-33 for Frederik 4.s datter Charlotte Amalie. Barokbygningen i to etager med mansardtag var tegnet af J.C. Krieger. Parken var åben for offentligheden og et yndet udflugtsmål.

I 1782 overgik slottet til kronen. Det blev anvendt af kongehuset, der i 1880-81 lod det udvide med to sidefløje og en stor kuppel med lanterne ved arkitekten Ferdinand Meldahl. I 1936 blev slottet indrettet til Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser (siden 2007 DTU Aqua), parken blev atter offentligt tilgængelig, og her opførtes Danmarks Akvarium 1939.

Charlottenlund Slots hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tommy P. Christensen: Charlottenlund Slot i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56040