• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cathrineberg

Oprindelig forfatter TPC Seneste forfatter Redaktionen

Cathrineberg, Cathrinebjerg, sædegård, gods (350 ha i 1994) og plejehjem nord for Sengeløse ved København. Godset blev i 1326 overdraget Roskilde Domkapitel, der besad det til Reformationen under betegnelsen Raarup Len. I 1661 overgik det til Hans Ahlefeldt, der ved sin hustrus død 1670 omdøbte det til Cathrineberg.

Den gamle hovedbygning fra 1806 er senere ombygget og moderniseret, bl.a. i 1919-21 efter tegninger af Anton Rosen. I 1947 frasolgtes hovedbygningen til Københavns Kommune, der lod den indrette til plejehjem, og i 1950 opførtes en ny hovedbygning ved avlsgården.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tommy P. Christensen: Cathrineberg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=54991