Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Brandbjerg

Oprindelig forfatter GWith Seneste forfatter Redaktionen

Brandbjerg, tidligere hovedgård 8 km nordvest for Vejle, oprettet 1545. Den nuværende hovedbygning fra 1766 blev ombygget 1902, hvor også en tværfløj blev opført. Avlsgården nedbrændte i 1936. Fra 1948 har gården været hjemsted for Brandbjerg Højskole, som i de første år koncentrerede sig om elever fra håndværket, men siden er blevet en velbesøgt, almen folkehøjskole. I 1950 blev den vestlige længe ombygget til elevboliger. Nye østfløje er siden opført af Friis & Moltke.

Annonce

Navnet kendes fra 1476 som Brantberigh, af brant 'stejl' og bjerg.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gertrud With: Brandbjerg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50500