Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bernstorffs Palæ

Oprindelig forfatter KKryg Seneste forfatter Redaktionen

Bernstorffs Palæ, palæ i København opført 1752-56 som pendant til Dehns Palæ på hjørnet af Bredgade og Frederiksgade; de markerer indgangen til Amalienborg Slotsplads i Frederiksstaden.

Rokokopalæets arkitekt var J.G. Rosenberg med greve J.H.E. Bernstorff som bygherre. Interiørerne blev overdådigt udstyret af Bernstorff, nogle af dem er stadig bevaret; fire store gobeliner med motiver af François Boucher blev bortsolgt omkring 1900. Interiører af G.F. Hetsch stammer fra ca. 1830, hvor palæet ejedes af arveprins Ferdinand og arveprinsesse Caroline. Fra 1921 har det været ejet af forsikringsselskabet Baltica.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karin Kryger: Bernstorffs Palæ i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46218