Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Augustenborg Slot

Oprindelig forfatter MSmed Seneste forfatter Redaktionen

Augustenborg Slot. Portfløjen set fra slotsgården.

Augustenborg Slot. Portfløjen set fra slotsgården.

Augustenborg Slot, oprindelig opført 1660-64 i bindingsværk for den første hertug af Augustenborg, Ernst Günther (1609-89). I løbet af 1700-t. blev det afløst af det nuværende store barokanlæg: bygningerne omkring den ydre gårdsplads, bl.a. portlængen, blev opført fra 1733, den trefløjede hovedbygning opførtes 1770-76 for hertug Frederik Christian 1. (1721-1794).

Anlæggets arkitektoniske styrke er den klart gennemførte barokke symmetri om hovedaksen og bygningernes faste rangordning, vist i højde og materiale: fra staldgårdens énetages gule murstenshuse med røde tegltage til hovedbygningens fløje, der trinvis bliver højere, pudset og malet i gult og hvidt og med blåglaserede tagsten. Hovedfløjens tre midterfag er trukket frem som risalit, der rejser sig i tre hele etager. I denne fløj er bevaret en smuk vestibule, hvis hvidmalede rokokostukkatur er udført ca. 1777 af italieneren Michel Angelo Taddei (1755-1831). Han virkede også i slotskirken i nordfløjen (fuldført 1776), som er et traditionelt kapel i to etager med prædikestolsalter og dekorationer i rokokostil, der breder sig over hvælv og vægge.

Augustenborg Slot. Hovedbygningen set fra slotsgården.

Augustenborg Slot. Hovedbygningen set fra slotsgården.

Omkring slottet ligger flere mindre bygninger, en kavalerbygning fra ca. 1800 og "Palæet", opført 1786-88, måske efter tegning af Peter Meyn. Den oprindelige slotspræstebolig fra 1776 er et hus i senrokoko-stil af samme grundtype som mange af husene i den lille by, der opstod i tilknytning til slottet (se Augustenborg).

Annonce

Med Første Slesvigske Krig 1848-50 tabte hertugerne deres besiddelser; slottet blev derefter brugt som kaserne, fra 1878 som kvindeseminarium og fra 1932 som psykiatrisk hospital.

Slotskirken har fra 1874 været Augustenborg bys sognekirke (se Augustenborg Slotskirke); slotsparken er offentlig tilgængelig.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mette Smed: Augustenborg Slot i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=41961