Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arresødal

Oprindelige forfattere KKryg og LSer Seneste forfatter Redaktionen

Arresødal

Arresødal

Arresødal, tidligere hovedgård mellem Arresø og Frederiksværk. Oprettet 1773 af J.F. Classen, der lod Andreas Kirkerup tegne den nyklassicistiske hovedbygning med to selvstændige sidefløje, fuldført 1786. I 1883 købte Det Classenske Fideikommis ejendommen og lod den indrette som rekonvalescenthjem.

Hovedbygningen blev 1908-09 totalt fornyet ved arkitekten Gotfred Tvede, dog således, at det ydre svarede til Classens oprindelige bygning.

Ejendommen blev købt af Kommunedata i 1984 og fungerede som kursuscenter frem til 2002, hvor den blev erhvervet af Frederiksværk Kommune. I 2003 blev ejendommen solgt videre til private købere, der har etableret Arresødal Hospice (indviet 2005) og Arresødal Privathospital (indviet 2006) i bygningerne.

Annonce

Parken er fortsat kommunalt ejet, og der er offentlig adgang.

Arresødal Hospices hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karin Kryger, Lars Serritslev: Arresødal i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40480