• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Amalienborg

Oprindelig forfatter MSmed Seneste forfatter Redaktionen

Amalienborg er et af Europas fineste rokokoanlæg. Midtpunktet i Eigtveds plan for Frederiksstaden er den ottekantede slotsplads, omgivet af Schacks Palæ, Moltkes Palæ, Levetzaus Palæ og Brockdorffs Palæ (nederst fra venstre med uret). Bydelens længdeakse er Amaliegade, der mod nord fører op mod Kastellets voldanlæg. Tværaksen er Frederiksgade med Frederikskirken (Marmorkirken) i vest og Amaliehaven langs Kvæsthusgraven mod øst (i forgrunden af billedet). Midt på slotspladsen i aksernes skæringspunkt står Salys rytterstatue af Frederik 5. med front mod kirken. Kolonnaden, der forbinder Schacks Palæ og Moltkes Palæ, er opført af C.F. Harsdorff i 1794, da kongefamilien flyttede ind på Amalienborg.

Amalienborg er et af Europas fineste rokokoanlæg. Midtpunktet i Eigtveds plan for Frederiksstaden er den ottekantede slotsplads, omgivet af Schacks Palæ, Moltkes Palæ, Levetzaus Palæ og Brockdorffs Palæ (nederst fra venstre med uret). Bydelens længdeakse er Amaliegade, der mod nord fører op mod Kastellets voldanlæg. Tværaksen er Frederiksgade med Frederikskirken (Marmorkirken) i vest og Amaliehaven langs Kvæsthusgraven mod øst (i forgrunden af billedet). Midt på slotspladsen i aksernes skæringspunkt står Salys rytterstatue af Frederik 5. med front mod kirken. Kolonnaden, der forbinder Schacks Palæ og Moltkes Palæ, er opført af C.F. Harsdorff i 1794, da kongefamilien flyttede ind på Amalienborg.

Amalienborg, de danske regenters residens i København siden 1794, opført 1748. Amalienborg er højdepunktet, både arkitektonisk og symbolsk, i den nye bydel Frederiksstaden, der blev anlagt som et led i hyldesten til det oldenborgske kongehus' 300-års jubilæum i 1748. Fire store adelspalæer blev opført omkring en ottekantet plads med Salys rytterstatue af kongen, Frederik 5., placeret der hvor bydelens akser, Amaliegade og Frederiksgade, skærer hinanden.

Amalienborg har navn efter det 1689 nedbrændte Sophie Amalienborg, opført ikke langt fra det senere Amalienborg af kong Frederik 3.s dronning Sophie Amalie.

Blandt initiativtagerne var hoffets ledende mand, overhofmarskal grev Adam Gottlob Moltke, der som overordnet arkitekt valgte hofbygmester Niels Eigtved. Udformningen af kongelige ærespladser begyndte i 1600-t.s Frankrig og spredtes derfra til resten af Europa. Amalienborg Slotsplads er et hovedværk i rokokoens pladsanlæg, enestående ved fra første udkast at være planlagt som en syntese mellem arkitektur og skulptur og ved i sin form at udtrykke enevældens statsideal: den fuldendt afbalancerede orden og harmoni.

De fire helt ens palæer afrunder og lukker pladsens hjørner; samtidig giver de fire ret brede gadeudmundinger en fornemmelse af pladsen som et led i en større sammenhæng, forbundet med en omverden, der samles om midtpunktet, Frederik 5. Tværaksen, Frederiksgade, fører frem mod en kirke, og ved forbindelsen konge-kirke tolkes enevoldsmagtens grundlæggende idé: Kongen er Guds levende billede på Jorden. Pladsen er kongens, men han rider frem mod kirken, hyldende den, fordi den ophøjer kongehusets ære sammen med Guds.

Annonce

Amalienborg. En almindelig onsdag på Amalienborg Slotsplads. Foto fra 2005.

Amalienborg. En almindelig onsdag på Amalienborg Slotsplads. Foto fra 2005.

De fire palæers bygherrer forpligtede sig til at følge Eigtveds tegninger til husenes ydre. Hvert palæ består af en 11-fags blok i 21/2 etage over høj kælder samt to toetagers pavilloner, forbundet med hovedhuset ved portbygninger. Facaden spejler den oprindelige indretning, hvor døre førte ind til en vestibule i palæernes midterste tre fag. Bag hovedetagens søjler ligger festsale med balkoner.

Da kongefamilien erhvervede Amalienborg efter Christiansborg Slots brand 1794, skete der flere ændringer, portbygningerne forhøjedes, og der blev opført en kolonnade over Amaliegade som forbindelsesgang mellem Moltkes og Schacks palæer, hvor hhv. Christian 7. og kronprins Frederik fik bolig; den blev bygget i græsk jonisk søjleorden med C.F. Harsdorff som arkitekt.

De fire palæer

Margrethe 2. Dronningen vinker fra balkonen på Amalienborg.

Margrethe 2. Dronningen vinker fra balkonen på Amalienborg.

Moltkes Palæ eller Christian 7.s Palæ blev opført for A.G. Moltke med Eigtved som arkitekt, også for den indre udformning. Det stod færdigt 1754 med rige og fornemt udstyrede interiører, hvoraf mange er bevaret, bl.a. den elegant svungne hovedtrappe med rokokostukkatur og festsalen, hvis højt svungne loft med forgyldt ornamentik af J.B. Fossati inddrager mezzaninetagen; dørstykkerne er af François Boucher, Frederik 5.s og Juliane Maries portrætter af Louis Tocqué. Palæets spisesal blev indrettet af N.-H. Jardin i 1757 i den nye klassicerende stil, som også præger den voliere, Jardin opførte i haven bag palæet. Christian 7. erhvervede palæet 1794 og lod det ombygge til residens; efter kongens død 1808 har det været brugt til repræsentative formål. I palæet blev der dog i perioden 1971-75 indrettet børnehave og klasseværelse for prinserne Frederik og Joachim. Palæet blev påbegyndt restaureret udvendigt i 1982, og i 1993-96 blev det indre grundigt restaureret – en restaurering, der i 1999 blev tildelt Europa Nostras medalje.

Schacks Palæ eller Christian 9.s Palæ, som er forbundet med Moltkes Palæ ved kolonnaden over Amaliegade (se ovenfor), påbegyndtes for baron Severin Løvenskiold, men blev overtaget 1754 af enkegrevinde Anna Sophie Schack og fuldført 1755. I 1794 flyttede kronprins Frederik (den senere Frederik 6.) ind i palæet, hvor han også boede som konge. 1865-1906 beboedes palæet af Christian 9., fra 1964 af tronfølgeren prinsesse Margrethe, og siden 1972 har det været residenspalæ for dronning Margrethe og Prins Henrik.

LEGOLAND. Forlystelsesparkens samling af kendte bygningsværker en miniature omfatter bl.a. en model af Amalienborg; der er brugt 900.000 LEGO klodser til at bygge denne model.

LEGOLAND. Forlystelsesparkens samling af kendte bygningsværker en miniature omfatter bl.a. en model af Amalienborg; der er brugt 900.000 LEGO klodser til at bygge denne model.

Brockdorffs Palæ eller Frederik 8.s Palæ blev opført for baron Joachim Brockdorff og fuldførtes 1760; fem år efter blev det købt af Frederik 5. Palæet husede 1768-88 Landkadetakademiet, 1788-1827 Søkadetakademiet. Efter en gennemgribende nyindretning ved Jørgen Hansen Koch var det fra 1828 bopæl for den senere Frederik 7., som dog forlod palæet allerede i 1834 ved skilsmissen fra sin første hustru, Frederik 6.s yngste datter, prinsesse Vilhelmine, som beboede palæet til 1838 i forbindelse med et nyt ægteskab i Holsten. Året efter flyttede Christians 8.s søster, prinsesse Charlotte og dennes ægtefælle, landgreven af Hessen-Cassel, ind i palæet. Ægteparret blev boende her til deres død, og palæet overgik herefter til daværende kronprins Frederik (8.) i forbindelse med giftermålet med prinsesse Lovisa af Sverige i 1869.

Derefter var det residenspalæ for kongerne Frederik 8. og Frederik 9., hvorefter det blev beboet af dronning Ingrid til hendes død i 2000. En række interiører er bevaret i J.H. Kochs senklassicistiske stil, bl.a. hovedtrappe, festsal og spisesal. 2004-10 er palæet blevet hovedrenoveret, så det kan fungere som bolig for kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, og der er indrettet lokaler til administration og repræsentation for kronprinsens hof.

Levetzaus Palæ eller Christian 8.s Palæ blev opført for grev Christian Frederik Levetzau og fuldførtes 1760. Da arveprins Frederik flyttede ind i 1794, lod han Nicolai Abildgaard nyindrette hovedetagen i den tidlige nyklassicismes enkle og storslåede stil med dybe, rige farver. Palæet blev beboet af Christian 8. og Caroline Amalie 1805-1881, fra 1898 til 1952 af Christian 10. og Alexandrine, hvorefter arveprins Knud disponerede over det. Senere har kronprins Frederik og prins Joachim haft bolig i palæet, som 1992-93 har fået de oprindelige interiører rekonstrueret. Et museum for den glücksborgske kongefamilie i årene 1863-1947 åbnedes 1994 (tidl. indrettet i Schacks Palæ). Palæet rummer også Dronningens Håndbibliotek. Palæet benyttes i dag fortsat af kronprins Frederik til bolig og repræsentation.

Rytterstatuen af Frederik 5. på Amalienborg Slotsplads, udført af J.-F.-J. Saly.

Rytterstatuen af Frederik 5. på Amalienborg Slotsplads, udført af J.-F.-J. Saly.

Rytterstatuen af Frederik 5. blev bestilt hos franskmanden J.-F.-J. Saly i 1752. Asiatisk Kompagni tilbød at betale den, A.G. Moltke var formand og ivrig efter at fuldende den storstilede plan. Statuen blev først afsløret i 1771. Kongen er iført antikkens kejserdragt; med ansigtet løftet i majestætisk fjernhed ses han på den roligt skridende hest, hævet på den enkle plint.

Frederikskirken (Marmorkirken), der af Eigtved var planlagt som tværaksens slutpunkt, hestens modstykke, blev efter mange projekter, bl.a. af N.-H. Jardin, opgivet 1770. Den lå ufuldført, indtil C.F. Tietgen lod Ferdinand Meldahl færdiggøre den i 1894. Tværaksens anden ende afsluttes i dag af Amaliehaven, anlagt 1983 efter tegninger af den belgiske arkitekt Jean Delogne, hvor der siden 1700-t. var havn og tømmerplads. Haven, der blev givet som gave til danskerne af A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål, ejes i fællesskab af Staten og Københavns Kommune.

Om Amalienborg på Kongehusets hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mette Smed: Amalienborg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=36675