Faktaboks

Areal
467,9 km²
Højeste punkt
128 m.o.h. (Jelshøj)
Kystlinje
70 km
Region
Midtjylland
Stift
Aarhus
Provsti
Aarhus Søndre, Aarhus Vestre, Aarhus Nordre, Aarhus Domprovsti (del af)
Antal sogne
58
Befolkningsudvikling
177.267 personer (1950), 244.839 personer (1980), 345.332 personer (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
738 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
39,6 år (2019)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,7 år (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
275.272 kr. (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
284.229 kr. (2018)
Hjemmeside

aarhus.dk

Kort over Aarhus Kommune.

.

Aarhus Kommunes logo.

.
Aarhus Havn ligger ved udmundingen af Århus Å. Den rummer industrihavn og anløbsområde for færger, og i kvartererne omkring havnen ligger Dokk1 og andre kulturelle tilbud.
.
Trukket helt ud i havnebassinet giver Dokk1 fra 2015 plads til både de historiske bygninger ved havnen og det moderne Europahuset ved Århus Å.
.
Bag den nyklassicistiske herregård Moesgård rejser det nye Moesgaard Museum sig i landskabet. Museet åbnede i 2014.
.

Aarhus Universitets Campus Aarhus med sine karakteristiske gavle set fra Det Kgl. Bibliotek. I baggrunden ses Aarhus Domkirkes tårn.

.

Levendegjorte miljøer med butikker, værksteder og stræder har været den bærende idé i Den Gamle By siden 1914.

.

Aarhus Kommune ligger midt i Danmark, øst for Den Jyske Højderyg og med 70 km kyst mod Kattegat. Kommunen er med sine 345.332 indbyggere befolkningsmæssigt Danmarks næststørste, og Aarhus, som huser 80 % af kommunens befolkning, er, ud over at være kommunens altdominerende centrum, også Danmarks næststørste by. De 19 resterende byer, der huser 17 % af kommunens øvrige indbyggere, er markant mindre: Lystrup, kommunens næststørste by, har 10.425 indbyggere.

Siden Aarhus Kommune blev dannet ved Kommunalreformen i 1970, har området oplevet en vækst i både erhverv og den offentlige sektor og har sammen med 11 nabokommuner dannet Business Region Aarhus med det mål at skabe landets største vækstområde uden for hovedstaden. Kommunen huser bl.a. en række internationale virksomheder, herunder Arla Foods, Lars Larsen Group, Vestas, Salling Group og Terma, der producerer højteknologisk udstyr til bl.a. rumfart. Det omfattende erhvervsliv komplementeres af en lang række uddannelsesinstitutioner, bl.a. Aarhus Universitet, professionshøjskolen VIA University College, Arkitektskolen Aarhus, Det Jyske Musikkonservatorium, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Aarhus Maskinmesterskole. Aarhus Universitetshospital, Skejby, er Danmarks største hospitalsby og kommunens største arbejdsplads med ca. 9.100 fuldtidsstillinger.

Siden 1980’erne er kommunens befolkningstal steget støt. Samtidig er andelen af indvandrere og efterkommere også steget og udgør nu 17 % (2019). En stor andel bor i boligområderne Gellerupparken og Toveshøj samt Bispehaven i det vestlige Aarhus. I nærheden af Gellerupparken findes den velbesøgte Bazar Vest, et multikulturelt miljø med spisesteder og butikker med især mellemøstlige specialiteter. De mange migrantgrupper betyder, at der er flere hinduistiske, buddhistiske og muslimske trossamfund i kommunen og bl.a. 11 moskéer.

Aarhus har en veludbygget infrastruktur og kollektiv trafik, der bl.a. omfatter busselskabet Aarhus Sporveje. I 2017 blev den kollektive trafik yderligere forstærket med Aarhus Letbane, der betjener alle kommunens største byer, herunder Lystrup, Beder-Malling og Løgten, samt Odder og Grenaa uden for kommunen. Kommunens byer uden for Aarhus er i dag i høj grad boområder for pendlere til hovedbyen.

Arkæologer har fundet en lang række spor fra oldtiden i den nuværende Aarhus Kommune; de tidligste i den vestlige Aarhusbydel Tilst i form af skafttungepilespidser fra Brommekulturens jægere for ca. 13.000 år siden. Også de yngre perioder, heriblandt yngre stenalders storstensgrave og bronzealderens høje, præger stadig landskabet, ikke mindst Borum Eshøj nordvest for Aarhus, som ligger 100 m.o.h., og hvorfra man i klart vejr kan se til Mols Bjerge. Sidst i jernalderen blev grundlaget til Aros, det senere Aarhus, lagt omkring naturhavnen ved mundingen af Århus Å.

Den frugtbare jord gjorde kommunen til et attraktivt sted for godsbesiddere, og det førte til, at der i middelalderen blev oprettet en række herregårde, bl.a. Kærbygård nordvest for Aarhus, der i dag står som et bygningsværk i nyrenæssance, og det nu klassicistiske Vilhelmsborg, der ejes af Aarhus Kommune. Havreballegård fungerede som Aarhusbispernes ladegård. Marselisborg Slot opført i årene 1899-1902 ca. 1,5 km syd for. Slottet bruges i dag som sommerbolig af kongehuset. Befolkningstætheden var høj i middelalderen set i forhold til resten af landet, og kirkebyggeriet var intensivt. Af kommunens i alt 63 kirker stammer 39 fra middelalderen, og fire af dem, Framlev, Lisbjerg og Sabro samt den tidligere krypt under den første domkirke i Aarhus, Sankt Nikolai, hører til nogle af landets ældste stenkirker.

Industrialiseringen i Aarhus Kommune så sin spæde begyndelse i 1770’erne med virksomheder inden for bl.a. klæde, læder, olie og tobak. Midt i 1800-tallet kom jernbanen til området og bidrog, sammen med Aarhus Havns fortsatte udvidelser, til etablering af større industrier som Aarhus Oliefabrik i 1871 og Otto Mønsteds Margarinefabrik i 1883.

I dag omfatter Aarhus Havn både færgehavn med bl.a. Molslinjen A/S og Danmarks største containerhavn. Den nordlige del af havnens bynære områder har lagt navn til en ny bydel, Aarhus Ø, med en række markante bygningsværker som Isbjerget og AARhus. På spidsen af Aarhus Ø opføres i de kommende år Lighthouse, der med sine 142 m bliver Danmarks højeste bygning. Dokk1 fra 2015 med bibliotek og borgerservice på Hack Kampmanns Plads med store trapper og skulpturelle legepladser i førstesals højde er en af det ombyggede havneområdes mest iøjnefaldende bygninger.

Aarhus Kommune er en socialdemokratisk højborg. Bortset fra perioden 2002‑05 har partiet haft borgmesterposten i kommunen i over 100 år. En af kommunens fremtrædende socialdemokratiske borgmestre var Thorkild Simonsen, der 1982‑97 styrede kommunen, bl.a. igennem økonomisk krise og kartoffelkur. Simonsen havde øje for både vækst og kulturscene og var bl.a. aktiv i både udbygningen af havnen og etableringen af Musikhuset Aarhus, hvor bl.a. Aarhus Symfoniorkester holder til.

Uden for Aarhus finder man store områder med åbent landskab, der varierer mellem moser, søer og vandløb samt landbrugsland, der udgør omkring 53 % af kommunens areal. Landskabet præges af morænebakker og dybe ådale, bl.a. dalen med Brabrand Sø og Århus Å, som løber gennem det centrale Aarhus og munder ud i Aarhus Havn. Åen blev i perioden 1995‑99 og 2005‑15 genåbnet efter i første halvdel af 1900-tallet at være blevet overdækket pga. lugtgener. Det har skabt et nyt rekreativt område helt fra udløbet ved Brabrand Sø til Aarhus midtby, hvor gangbroer og caféområder ned til åen skaber et attraktivt bymiljø.

Skovene fylder relativt lidt, ca. 11 % af kommunens areal, men store dele af skovarealerne ligger bynært og bruges meget, herunder Marselisborgskovene, som er en del af Aarhusskovene, der strækker sig fra det sydlige Aarhus til Moesgård Strand, og som hvert år tiltrækker over 3 mio. besøgende. Andre bynære rekreative områder er fx Marselisborg Slotspark. Der er hestevæddeløb på Jydsk Væddeløbsbane, og i Ceres Park & Arena, kan fodboldfans opleve fodboldklubben AGF på hjemmebane.

I 1914 blev Den Gamle By, verdens ældste frilandsmuseum for byhistorie, etableret i Aarhus. Museet har ansvaret for dansk byhistorie fra vikingetiden og frem til i dag og for nyere tids kulturhistorie i Aarhus og Favrskov Kommuner. Moesgaard Museum syd for Aarhus er kendt for sine udstillinger om Danmarks arkæologi og forhistorie, herunder Grauballemanden. Museet står desuden for arkæologien i Aarhus, Favrskov, Odder og Samsø Kommuner. Både Den Gamle By og Moesgaard Museum arbejder tæt sammen med Aarhus Universitet om undervisning og forskning.

ARoS Aarhus Kunstmuseum har rødder tilbage til 1858. I 2004 rykkede museet til sin nuværende placering i byens centrum, hvor det udgør et dynamisk midtpunkt for byens kunstliv med en samling, der spænder over 250 år.

Filminstruktøren Nils Malmros og forfatteren Svend Åge Madsen har beskrevet Aarhus i en lang række værker. På musiksiden er Aarhus kendt for kunstnere som Thomas Helmig og Gnags.

Århus Stiftstidende, der udkom første gang i 1794, og Jyllands-Posten fra 1871, er kommunens to store dagblade.

Meget af kulturen i Aarhus Kommune bæres frem af frivillige. Siden 1965 har kommunen satset på Aarhus Festuge som en begivenhed, der favner kunstnerisk bredt, og de to årlige rytmiske musikfestivaler, SPOT Festival og NorthSide, tiltrækker både et stort publikum og aktiverer mange frivillige. Da Aarhus i 2012 blev udnævnt som vært for Europæisk Kulturhovedstad i 2017, bidrog mere end 4.500 frivillige, og byen fik i 2018 titlen som Europæisk Frivillighovedstad.

Natur og landskab

Giberå risler stille gennem en vinterklædt Moesgård Skov.

.

Rimfrosten glimter i rørskoven på en klar vinterdag ved Brabrand Sø. Brabrand Sø er kommunens største sø, og ud over at være en vigtig fuglelokalitet betyder dens bynære placering, at søen også er et af Aarhus’ velbesøgte rekreative områder.

.

I Ris Skov, lidt syd for badeanstalten Den Permanente, farver modlyset en gammel bøg sort, så der med havet og den blå himmel opstår et sceneri i duotone. Den del af kommunens ca. 70 km lange kyst, som strækker sig fra Egå Strand i nord til Norsminde i syd, ligger ud til den ca. 150 km2 store Århus Bugt. Syd for Aarhus præges kysten især af klinter, men ved bl.a. Moesgård Strand og Norsminde er kysten fladere, og her finder man nogle af kommunens mest populære badestrande.

.

Selv om Aarhus Kommune i høj grad præges af byområdet Aarhus og den tilhørende infrastruktur, finder man uden for det bebyggede landskab et vidtstrakt landbrugsland, som hist og her brydes af moser, søer og vandløb, samt et stort sammenhængende skovområde langs kysten syd for byen.

Landskabet i kommunen blev overvejende dannet under sidste istid og består af et højtliggende morænelandskab, som gennemskæres af brede, dybe dale. Blandt de mere fremtrædende dale er dalen med Århus Å, der løber gennem Aarhus midtby for at munde ud i Aarhus Havn. I Atlantisk tid var åens nuværende nedre løb en fjord, som strakte sig helt til Skibby. Stenalderfolk slog sig ned på begge sider af åen, hvor der var rige ressourcer i form af bl.a. muslinger og fisk. Også vikingerne holdt til ved åen, hvor Danmarks i dag næststørste by snart tog sin begyndelse. Med tiden blev åen dog besværlig for byens infrastruktur, og da forurening samtidig havde gjort den ildelugtende, blev den i 1930’erne overdækket på det meste af sit løb gennem Aarhus. Først i 1995 begyndte man atter at fritlægge åen, og i dag løber Århus Å gennem byen som et åbent naturområde og rekreativt anlæg.

På sin vej gennemløber Århus Å også den lavvandede Brabrand Sø, som i 2003 fik selskab mod vest af den nyetablerede Årslev Engsø. Begge søer har et rigt fugleliv, og på engene omkring Brabrand Sø findes et varieret planteliv med flere arter af orkidéer. Blandt kommunens andre nyere søer er Egå Engsø i nord. Den blev etableret i 2006 og er især kendt for det havørnepar, som fouragerer fast ved den 115 ha store sø.

Aarhus Kommune er til gengæld forholdsvis skovfattig, og skovarealet består hovedsagelig af ret unge skove, som er plantet efter 1988. Kommunens største skovområde udgøres af Aarhusskovene, der strækker sig som et næsten ubrudt bånd langs kysten fra Ris Skov nord for havnen og sydpå næsten helt til Mariendal Havbakker. Netop Ris Skov var frem til 1800-tallet leverandør af egetømmer til Aarhus Havn, og i dag er der kun ganske få gamle egetræer tilbage. Aarhusskovene har et mangfoldigt dyre- og planteliv, og især svampene er velrepræsenterede med næsten 700 forskellige arter.

Aarhusskovenes bynære placering er med til at gøre dem til nogle af landets mest besøgte skovområder. Her, som i mange andre af skovene i kommunen, er der talrige vandre- og cykelruter, mountainbikespor og ridestier. Er man mere til våde oplevelser, kan man windsurfe langs kysten, ro i kajak og kano på Brabrand Sø eller tage en dukkert fra Den Permanente Badeanstalt, som blev renoveret i 2019. Dertil kommer en række populære badestrande, og i 2019 vajede Det Blå Flag over både Moesgård Strand, Bellevue og Ajstrup Strand. Langs kysten har lystfiskere desuden god mulighed for at få havørred, pighvar, rødspætte og skrubbe på krogen.

Læs videre om

Historie

Aarhus Domkirke.

.

Tidslinje over stenalderen og bronzealderen i Aarhus Kommune.

.

Tidslinje over jernalderen og vikingetiden i Aarhus Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen til 1850 i Aarhus Kommune.

.

Tidslinje 1850-2007 i Aarhus Kommune.

.

De ældste spor af mennesker i det nuværende kommuneområde er fundet øst for Tilst, hvor senistidens jægere færdedes for ca. 13.000 år siden. Klimaet blev i løbet af de følgende årtusinder mildere og gav bedre jagtbetingelser, og fra denne tid er der fundet flere jagtpladser. De vedvarende klimaændringer og havstigninger i slutningen af ældre stenalder gav et væld af nye fødemuligheder, fx indsamling af østers. For ca. 6.000 år siden medførte indførelsen af agerdyrkningen afgørende ændringer i levevilkårene, idet befolkningen begyndte at dyrke jorden og holde husdyr. De tidlige bønders mere stedbundne tilværelse styrkedes igennem en fælles ideologi og ritualer, hvilket bl.a. ofringer på udvalgte steder samt opførelsen af periodens storstensgrave er vidnesbyrd om.

Der er fundet flere spor af huse fra slutningen af stenalderen, og også i bronzealderen er sporene hyppigere, men det er dog især gravhøje som Borum Eshøj, helleristninger samt ofringer af især våben og smykker, der er karakteristiske for bronzealderen. Bebyggelsessporene fra jernalderen er så omfattende, at det ved bl.a. Skejby og Skødstrup er muligt at tegne et yderst detaljeret billede af udviklingen. Det ses, at en mere landsbypræget bebyggelsesstruktur voksede frem.

Allerede i slutningen af jernalderen begyndte den bydannelse, som siden skulle blive til Aarhus, at vokse frem ved Århus Ås munding. På denne strategiske beliggenhed, begunstiget af en god naturhavn, udviklede Aros, som den blev kaldt, sig i løbet af vikingetiden til en betydningsfuld bydannelse for både kirken og kongemagten. Mod slutningen af oldtiden var samfundet blevet mere hierarkisk. Stormændene byggede nu store gårdanlæg som det, der er fundet ved Lisbjerg Kirke, og kongen anlagde kongsgård i Viby.

I begyndelsen af middelalderen voksede befolkningen, og der fandt ny bosætning sted flere steder i området. I 1100-tallet begyndte der også at blive opført stenkirker i hele området, og omkring år 1200 indledtes byggeriet af den store domkirke i Aarhus. Pesten i midten af 1300-tallet ændrede formentlig levevilkårene i området mærkbart. Store dele af befolkningen antages at være døde som følge af gentagne pestangreb. I 1400-tallet synes vilkårene igen at være blevet bedre, idet biskoppen havde ressourcer til at gennemføre storslåede kirkebyggerier i Aarhus.

I 1500-tallet steg befolkningstallet i området, men 1600-tallets krige og epidemier førte formentlig til tilbagegang igen. I 1700-tallet, men især i 1800-tallet, var der igen fremgang i befolkningstallet. Bebyggelsesmønsteret var præget af en betydelig variation, der afspejler den landskabsmæssige diversitet i det generelt velstående område. I 1770’erne var der tilløb til industrialisering i Aarhus, og i begyndelsen af 1800-tallet blev der igangsat byggerier af broer og veje. Udskiftningen af landsbyerne, der fandt sted omkring år 1800, fulgte forskellige mønstre i de enkelte dele af området, men især i nord var der mange stjerneudskiftninger. I perioden 1536‑1850 stod købstaden Aarhus også stærkt i området. Der var langt til andre større byer, og byens beliggenhed gav gode muligheder for handel og håndværk. Åhavnen ved Århus Ås munding bød også på gode havnefaciliteter for byens forholdsvis store handelsflåde.

Havnen blev udvidet flere gange i løbet af 1800-tallet og forbandt Aarhus med Sjælland, og da jernbanen fra 1860’erne skabte forbindelse til resten af Østjylland, resulterede det i nye muligheder for både handel, industri og landbrug. Dampkraften blev mod slutningen af århundredet i stigende grad anvendt i industri- og håndværksvirksomheder som fx Aarhus Oliefabrik, Statsbanernes Centralværksted og Frich Jernstøberi og Maskinfabrik, og på landet af andelsmejerierne. De voksede frem, i takt med at landbruget blev omlagt til animalsk produktion, der blev forarbejdet og eksporteret.

Handelen blomstrede i de byer, der efter jernbanernes gennemføring blev til stationsbyer, og områderne tættest på købstaden blev gradvis indlemmet som forstadsbebyggelse, efterhånden som befolkningstallet steg. I 1910’erne blev de første statsstøttede boligbyggerier opført, og igennem 1920’erne indledtes forstads- og villabyggeriet omkring Aarhus. Drevet af urbanisering samt de store fødselsårgange i midten af århundredet steg både befolkningstallet og det bebyggede areal omkring Aarhus igennem næsten hele 1900-tallet, mens der skete en vis affolkning i landområderne.

I 1950‑60’erne skød nye industrikvarterer op både nord, vest og syd for Aarhus, og i samme periode tog også etableringen af velfærdsstaten fart. Vejnettet blev udbygget, og pendlingen fra omegnskommunerne øgedes, da Aarhus Havn var i fortsat vækst, og mange virksomheder endnu lå centralt i byen. I sidste del af 1900-tallet voksede andelen af både private og offentlige service- og videnserhverv, mens mange industriarbejdspladser lukkede. Specialiserede industrier, heriblandt de agroindustrielle virksomheder, viste sig dog levedygtige og førte til dannelsen af en regulær fødevareklynge i kommunen. De mange uddannelsesinstitutioner og i særdeleshed Aarhus Universitet trak et støt stigende antal studerende fra hele landet.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Aarhus Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2019).

.

Aarhus Letbane binder det centrale Aarhus sammen med andre dele af byen samt med byer i Aarhus Kommune og i nabokommunerne. Letbanen strækker sig over i alt 110 km via to linjer. I det centrale Aarhus løber banen parallelt med Havnegade og Kystvejen. Denne del af strækningen er nybygget, mens Letbanen benytter tidligere jernbaner på strækningerne fra Aarhus til hhv. Odder og Grenaa.

.

Aarhus Kommune er arealmæssigt af middelstørrelse, men befolkningsmæssigt er det Danmarks næststørste kommune. Den har 20 byer med mindst 200 indbyggere. Hovedbyen Aarhus omfatter 80 % af befolkningen, og 17 % bor i de øvrige 19 byer, som falder i fire ret klare størrelsesgrupper. De tre største har ca. 8.000‑10.000 indbyggere, Lystrup, Beder-Malling og Løgten, der vil blive beskrevet selvstændigt i dette kapitel. De seks næste har ca. 3.000‑5.000 indbyggere. Den største by i denne gruppe, Mårslet, vil ligeledes blive beskrevet selvstændigt. Derudover er der fem byer på omkring 1.000 indbyggere, der danner en tredje gruppe, og de sidste fem byer har ca. 200‑500 indbyggere. Uden for byerne bor kun 3 % af befolkningen. Fra 2009 til 2019 voksede kommunens folketal med 14 %, hvilket er langt over landsgennemsnittet på godt 5 %. Langt størstedelen af denne vækst faldt i hovedbyen. Tidligere ville en sådan befolkningsvækst have ført til inddragelse af tilsvarende store landbrugsarealer til byformål. Nu tilstræbes både af sociale og miljømæssige årsager fortætning i bymidterne ved omdannelse af ældre erhvervsområder og genanvendelse af overflødiggjorte bygninger. Det sker ofte i form af bl.a. højhusbyggeri, hvilket kan skabe debat. Ganske vist ønsker byrådet også at tilvejebringe større familieboliger i kvarterer med små lejligheder som midtbyen, men samtidig er det et mål at øge boligantallet i parcelhusområderne, fx ved tilbygninger og opdelinger. Byudvikling på bar mark er dog fortsat aktuel, når det kan kombineres med udbygningen af den kollektive trafik.

Byernes geografiske fordeling i kommunen er oprindelig bestemt af terrænet og de gamle landsbyers beliggenhed. Disse kan i nogle tilfælde erkendes ved træk i gadenettet og enkeltbygninger som landsbykirken. En del af dem har oplevet en periode som stationsbyer eller centre for udflyttet industri med en vis balance mellem beboelse, produktion og handel. Byerne uden for Aarhus er i høj grad boligområder for erhvervsaktive pendlere. Privatbilismen er derfor omfattende, hvilket kommunen ønsker at begrænse ved en vækstfingerpolitik, som samler befolkning, serviceerhverv og visse institutioner i områder med god kollektiv trafikbetjening. Heri indgår det forhold, at kommunen har mange uddannelsesinstitutioner og derfor også en ung befolkning. Letbanenettet betjener de største byer, herunder Lystrup, Beder-Malling og Løgten, og det skal fortsat udbygges, bl.a. med linjer til Brabrand i det vestlige Aarhus og Hinnerup i Favrskov Kommune. Mange af fremtidens boligkvarterer, også de ret få, der som Lisbjerg og Nye anlægges på bar mark, vil blive betjent af Aarhus Letbane. Satellitbyer med station og nærhed til naturområder, men med få lokale arbejdspladser og begrænset vareudbud, vil kunne tiltrække tilflyttere. Men først og fremmest vil det være Aarhus, der gennem intensiveret anvendelse af ældre boligkvarterer, tidligere industriområder samt havne- og banearealer kan fremstå som det bedste bud på et bolig-, uddannelses-, arbejds- og oplevelsessted for mange indfødte og tilflyttere.

Der er tradition i Aarhus for at se byens udvikling i sammenhæng med de omgivelser, som bidrager til byens handel og arbejdsmarked. Allerede i 1954 forelå en egnsplan, som i 1966 fik en efterfølger med vækstfingre mod Skanderborg, Randers og Grenaa. Disse egnsplaner blev udarbejdet på frivillig basis, før regionplanlægningen blev obligatorisk fra 1970’erne frem til 2007. Betydningen af det regionale blev understreget, da Aarhus i 2006 blev tillagt rollen som center i den ene af to nationale vækstregioner, under navnet Det Østjyske Bybånd.

Læs videre om

Læs også om Aarhus' bydele

Kultur

Oprindelig blev Den uendelige bro tegnet af arkitekterne Niels Povlsgaard og Johan Gjøde til udstillingen Sculpture by the Sea i 2015, men efter folkeligt pres besluttede Byrådet i Aarhus i 2017 at gøre den permanent, således at den sættes op hver sommer.

.

Aarhus Festuge inddrog i 2019 gaderne til at vise street art. Siden 1965 har festugen i ti dage, begyndende den sidste fredag i august, samlet byen om musik, kunst, teater, arkitektur, gastronomi og debatter.

.

Seks racerbiler af typen hot rod kører racerløb til Classic Race Aarhus i maj 2019. Over en weekend i maj eller juni har publikum siden det første veteranracerløb i Aarhus i 2010 kunnet nyde de mange forskellige veteran- og racerbiler. Bilerne kører på en bane, der løber rundt om Mindeparken med smuk udsigt til Marselisborg Slot, strand og skov. En velgørende fond står bag løbet, og overskuddet går til børns trafiksikkerhed.

.

Siden Arkitektskolen Aarhus åbnede i 1965 har den bidraget til udviklingen af en større kompetenceklynge i byen med flere internationalt orienterede arkitekt- og designvirksomheder.

.

Arealet mellem Godsbanen og Ringgadebroen udbygges under navnet Aarhus K. Den oprindelige Godsbanegård blev tegnet af Heinrich Wenck og indviet i 1923. I dag er området et kreativt centrum ombygget i 2012 af 3XN med et stort, samlende tag, man kan gå på. Bygningerne indeholder værksteder, café og flere sale samt en stor hal, der oprindelig blev brugt til gods.

.

Musikhuset Aarhus. Med udvidelsen i 2007 blev Musikhuset Aarhus det største koncerthus i Norden.

.

I slutningen af 1800-tallet opstod der blandt Aarhus’ økonomiske og kulturelle elite en ambition om, at byen skulle udvikle sig til Jyllands kulturelle centrum. Et arbejde gik i gang for at tiltrække private og statslige investeringer til oprettelsen af store professionelle kulturinstitutioner. Karakteristisk for tiden var det tætte samarbejde mellem erhvervs- og kulturliv i de første kulturelle foreninger som Aarhus Kunstforening af 1847 og Den Historisk Antikvariske Samling fra 1861, der begge arbejdede for at etablere et museum i byen. Oprettelsen af Statsbiblioteket (i dag: Det Kgl. Bibliotek – Aarhus) ved lov i 1897 kan ses som et af de første succesfulde forsøg på at bryde Københavns monopol på kulturområdet. I år 1900 åbnede Aarhus Teater, og i 1909 kunne den store Landsudstillingen gennemføres som to foreløbige højdepunkter for erhvervs- og kulturlivets tætte bånd i byen.

Allerede med folkegaven Marselisborg Slot, der blev givet som en gave til kongehuset i anledning af den senere Christian 10. og dronning Alexandrines bryllup i 1898, viste Aarhusborgerne vilje til at skabe sammenhold og udvikling i byen og samtidig knytte kongehuset til Aarhus. Siden har byen fået store professionelle kulturinstitutioner som ARoS Aarhus Kunstmuseum, Den Gamle By, Moesgaard Museum, Aarhus Symfoniorkester, Musikhuset Aarhus, Den Jyske Opera og Aarhus Festuge. Dertil kommer Aarhus’ nye bibliotek og medborgerhus Dokk1 og Aarhus Stadsarkiv. Kommunen har desuden en stærk international profil inden for børneteater, rytmisk musik og moderne dans samt inden for idrætsgrene som sejlsport, fodbold og basketball.

Siden 1965 har byen satset på Aarhus Festuge som en vidtfavnende og samlende event med både kunstnerisk brede tilbud og højtprofilerede arrangementer. Siden 1960’erne har ungdomskulturen rokket ved de etablerede kulturinstitutioner. De mange skæve kulturhuse og festivaler, som opstod i 1980’erne og 1990’erne, er i dag blevet en del af kommunens officielle kulturpolitik, fx Vester Allé Kaserne med Officersbygningen og Ridehuset. Samme dristige kulturpolitik lå i 2017 bag satsningen Europæisk Kulturhovedstad. Her var intentionen at få borgerne engageret og inddraget i kulturlivet, hvilket også kom til udtryk i titlen som Europæisk Frivillighovedstad i 2018 og i de mange selvgroede initiativer, fx Institut for (X) på Godsbanen, Foreningen Sydhavnen og Sager der Samler.

Aarhus’ status som kulturcentrum har været og er stadig betydningsfuldt for kommunen og de omkringliggende kommuner, som påvirkes af tendenserne i Aarhus og nyder godt af de mange tilbagevendende events på tværs af kommunegrænserne. I gennemførelsen af Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 var inddragelsen af alle de øvrige 18 kommuner i Region Midtjylland centralt. Aarhus Kommune har også påtaget sig ansvaret for at støtte omegnskommunernes kulturliv, bl.a. har Moesgaard Museum og Den Gamle By det kulturhistoriske ansvar for arkæologi og nyere tids kulturhistorie i hhv. Odder, Samsø og Favrskov Kommuner.

Kommunen rummer 63 kirker, hvoraf 39 stammer fra middelalderen. Byens ældste domkirke, Vor Frue Kirke, der blev bygget over en treskibet krypt fra omkring år 1100, blev fra 1200-tallet til klosterkirke for Aarhus Dominikanerkloster. Den nuværende domkirke blev påbegyndt kort før år 1200, men er siden blevet udbygget i især 1400-tallet. Foruden de mange middelalderlige landsbykirker fra tidlig middelalder er der også opført en række kirker i årtierne omkring år 1900, fx Sankt Pauls Kirke. En række modernistiske kirker er kommet til siden 1960’erne.

Kunstlivet i Aarhus begyndte i 1800-tallet med etableringen af en kunstskole. Med Landsudstillingen i 1909 var der for første gang en oversigt over samtidskunsten i byen. På byens torve findes værker som Helen Schous rytterstatue af Christian 10., Elisabeth Toubros Torvenes Brøndsløjfe og Christian Lemmerz’ Adam-Kadmon. Ved havnen og omkring Dokk1 er der værker af bl.a. kunstnergruppen A-kassen, Kirstine Roepstorff og Elmgreen & Dragset. Omkring rådhuset er der opstillet værker af Johannes Bjerg, Mogens Bøggild og Kai Nielsen. Universitetets bygninger rummer en række kunstværker af kunstnere som Thorbjørn Lausten, Erik A. Frandsen og Per Kirkeby. Ved Universitetshospitalet i Skejby findes værker af bl.a. John Olsen og Tal R. Et af Asger Jorns hovedværker, Det store relief, kan ses i Århus Statsgymnasium.

Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og kulturmiljøet er et karakteristisk træk i Aarhus. Kunsthåndværk har nydt godt af etableringen af Det Jyske Kunstakademi, og Arkitektskolen Aarhus har haft stor betydning for skabelsen af en række store internationale arkitekt- og designvirksomheder.

En af de tidligste omtaler af Aarhus i dansk litteratur findes i Holbergs Peder Paars (1720), hvor hovedpersonens fæstemø befinder sig i byen. Ellers skal man frem til 1957 og Tage Skou-Hansens roman De nøgne træer for at finde mere grundige skildringer af byen. Digteren Peter Laugesen, der debuterede i 1967, bor i Brabrand. Siden 1970’erne har Svend Åge Madsen brugt Aarhus i sit forfatterskab, bl.a. i hovedværket Tugt og utugt i mellemtiden (1976). Andre Aarhusforfattere er Elsebeth Egholm, Jens Blendstrup og digteren Yahya Hassan. Aarhus Litteraturcenters formål er at samle og udvikle litteraturen, og centeret er initiativtager til LiteratureXchange.

Den ældste Aarhusavis er Århus Stiftstidende grundlagt i 1794 og siden 2016 ejet af Jysk Fynske Medier. Den havde i 2018 et læsertal på 32.000 på hverdage. Hovedkonkurrenten Jyllands- Posten, der siden 2003 har været en del af mediekoncernen JP/Politikens Hus, er en landsdækkende avis med et læsertal på 171.500 på hverdage. TV2 ØSTJYLLAND sender fra det nordlige Aarhus, hvor også DR har en stor afdeling, der ud over regionalradio leverer en lang række tv- og radioudsendelser til de landsdækkende kanaler. DR sender også fra kulturhuset Dokk1.

Flagskibet for teaterscenen er Aarhus Teater. Derudover findes der i sidegaderne teatre og teatergrupper, der bidrager til byens internationale profil, fx Svalegangen, mens Bora Bora danner rammen om dansemiljøet. En kort periode mellem 1909 og 1915 var Aarhus førende i stumfilmproduktion i Europa med Dansk Filmfabrik i Nørregade 13 som udgangspunkt. I dag holder mere end 80 virksomheder i medieindustrien til i erhvervsparken Filmby Aarhus.

Det særdeles livskraftige musikmiljø i Aarhus udfolder sig inden for alle genrer og på en lang række scener. Musikhuset Aarhus, indviet i 1982, har udviklet sig til et af Nordens førende koncerthuse. Det rummer flere sale, hvor et bredt udbud tilbydes fra Aarhus Symfoniorkester til pop- og rockmusik og musicals. Det Jyske Musikkonservatorium har siden 1927 uddannet en række moderne komponister og musikere og dannet grundlag for festivaler inden for ny kompositionsmusik. Den Jyske Opera har hovedkvarter i Aarhus. Det brede kulturtilbud afspejles også i Aarhus Musikskole, der er en af landets største musikskoler. Musikskolen har bl.a. støttet den levende kortradition, hvor Aarhus Pigekor har høj profil. Inden for jazzen gør Aarhus Jazz Orchestra sig gældende, bl.a. i forbindelse med den årlige Aarhus Jazz Festival.

Pop- og rockmusikken har siden 1970’erne haft særdeles gode vilkår i Aarhus med kunstnere som Gnags, TV-2, Kliché og Thomas Helmig samt spillesteder som VoxHall, Train, Tape, Radar og Godsbanen. Store årlige musikbegivenheder inden for de rytmiske genrer er SPOT Festival og NorthSide-festivalen.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Ceresbyen ligger, hvor det gamle Bryggeriet Ceres og Ceres Haven fra 1856 lå, og bydelen er blevet opkaldt herefter. Den nye bydel i det centrale Aarhus indeholder boliger og forretninger samt en del af VIA University College, Aarhus.

.

Luftfoto af Aarhus Universitetshospital 2019.

.

Aarhus Kommunes rolle som regionalt kraftcenter omfatter en stor del af Midtjylland. Det afspejles i Business Region Aarhus, hvor 12 kommuner er gået sammen om at fremme Danmarks største vækstområde uden for hovedstadsområdet. Samarbejdet omfatter alle nabokommunerne til Aarhus og rækker derudover fra Randers Kommune i nord til Viborg Kommune mod vest og Hedensted Kommune mod syd. Området rummer ca. 1 mio. indbyggere og omkring ½ mio. arbejdspladser. I et yderligere samarbejde indgår også Trekantområdet Danmark, der omfatter syv kommuner længere mod syd.

Hele områdets 19 kommuner omtales som Den Østjyske Millionby, der således i 2019 havde 1,5 mio. indbyggere og omkring 700.000 arbejdspladser.

Erhvervsudviklingen og udbygningen af den offentlige sektor har samlet ført til en stor vækst i antallet af arbejdspladser, siden Aarhus Kommune blev dannet i 1970. Det har ført til årtier med nettotilflytning og befolkningstilvækst, der også har haft stor betydning for nabokommunerne.

Et centralt omdrejningspunkt har været et tæt samspil mellem kommunen, erhvervslivet og de store uddannelses- og forskningsinstitutioner. Med til at gøre kommunen erhvervsmæssigt attraktiv er desuden en god infrastruktur og et alsidigt kulturliv. En række koncerner har internationalt hovedsæde i Aarhus.

Aarhus er en stor uddannelsesby med mere end 150 forskellige studieretninger, og universitetshospitalet, Aarhus Universitetshospital i Skejby, udgør Danmarks største hospitalsby.

Boligpriserne i kommunen er blandt de højeste uden for hovedstadsområdet; samtidig er der store sociale forskelle med Gellerupparken og Toveshøj som et af Danmarks store socialt belastede boligområder.

Socialdemokratiet er traditionelt det største parti og har med en enkelt undtagelse beklædt borgmesterposten siden begyndelsen af 1900-tallet.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner